De sidste år i livet blev for Jens Okking alt andet end den glamour og glitter, han kendte fra sine mange år i dansk showbusiness. Et årelangt plejehjemsophold med mistrivsel og påstået svigt kastede en sort skygge over en ellers smuk tilværelse.
Den 22. maj 2016 fortalte Jens Okkings sønner i et eksklusivt interview med BT om den gruopvækkende virkelighed deres far – den dengang 76-årige Jens Okking – levede i. En virkelighed, der gennem tre år på et plejehjem i Næstved ifølge sønnerne havde budt på daglig omsorgsvigt, som i sidste ende resulterede i, at deres far måtte have alle tænder trukket ud og erstattet med dyre proteser.
De sidste år i Jens Okkings 78 år lange liv, som endte i går morges, da den folkekære skuespiller stille og roligt sov ind omgivet af sin nærmeste familie, stod altså i skærende kontrast til Okkings glorværdige karriere i rampelyset på de bonede gulve.
Et rampelys, der allerede begyndte at skinne på Jens Okking i starten af 1960’erne, da han startede på den århusianske teaterscene. Her havde han sin skuespillerdebut i ’61, men tog samtidig forskellige jobs som blandt andet rejse- og kulturjournalist for Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Efter sin første film i 1970 stod det dog klart, at skuespillet var skabt for Jens Okking og vice versa.
Hædret
Allerede fem år senere i 1975 modtog han en Bodil for sin birolle i filmen ’Nitten røde roser’, men sagde »af principielle årsager« nej til at modtage den. Da han to år senere blev tildelt en Bodil for hans titelrolle i ’Strømer’, takkede han ja til hæderen og modtog statuetten. I alt blev det til tre Bodil-priser gennem karrieren, som ved siden af en masse teater bød på flere end 40 spillefilm og plus 20 tv-serier. Blandt de mest kendte er Lars Von Triers ’Riget’, 'Gøngehøvdingen', 'En by i Provinsen' og 'Een gang strømer'. I de to sidste spillede Jens Okking rollen som politimand. En karakter, der fulgte ham hele vejen gennem hans karriere.
Politisk engagement
Jens Okking var en mand med meninger, og i slutningen af 1990’erne gik han ind i politik. Som erklæret EU-modstander fandt han den fornødne rummelighed hos Junibevægelsen og blev med over 40.000 personlige stemmer valgt ind i EU-Parlamentet. Her sad han sad til 2003, hvor han forlod det på grund af stress og depression. Jens Okking blev i 2004 ramt af en blodprob i hjernen, og da der på ny skulle holdes valg til det europæiske parlament, var han ikke blandt kandidaterne.
Jens Okking var sidenhen aktiv som skuespiller og medvirkede i sin sidste spillefilm, ’Næste Skridt’, fra 2005. Herefter gik det rent helbredsmæssigt ned ad bakke. Den pensionerede skuespiller led angiveligt af gener fra et smadret knæ, en smadret skulder, fem diskusprolapser og et delvist mistet syn som følge af sukkersyge.
I 2013 flyttede han – efter eget ønske – på plejehjem, men udtalte i det førnævnte interview med BT: »Jeg havde håbet på at nyde og glæde mig over mit otium, men jeg havde ikke regnet med at blive gammel på den måde.«
Jens Okking efterlader sig seks voksne børn og otte børnebørn.
