Jens Okkings alderdom er ikke blevet, som den folkekære skuespiller og hans familie har drømt om.

I dag sidder han svækket på et plejecenter. Senest har han fået fjernet samtlige tænder i munden på grund af svigtende pleje.

Niels Okking, der er skuespiller, Jens Okkings ældste søn, mener, at hans far og de øvrige beboere bliver svigtet.

I næsten tre år har den nu 76-årige Jens Okking været beboer på Næstved Kommunes plejecenter ’Symfonien’, og i den tid har det været en kamp op ad bakke for at få stedet og kommunen til at give Okking en ordentlig behandling.

Viser behandlingen af Jens Okking, at plejehjemmene ikke er gode nok?

På grund af manglende tandpleje på stedet har Jens Okking fået fjernet alle tænder, hans dyre tandproteser er forsvundet fire gange, opsynet er mangelfuldt, og han får ikke sin natmedicin. Til gengæld har Okking fået søde sager til kaffen, selv om skuespilleren lider af sukkersyge.

»Stedet bliver kaldt ’Skæbnesymfonien’ i folkemunde,« siger Okkings ældste søn, 39-årige Niels Okking med en let bitter latter.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om hvorfor Jens Okkings sønner mener, at han er blevet svigtet af plejehjemmet i Næstved.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Den 76-årige film- og tv-legende Jens Okking har fået fjernet alle sine tænder. Sønnerne mener, han bliver svigtet.

Jens Okkings alderdom er ikke blevet, som den folkekære skuespiller og hans familie har drømt om.

I dag sidder han svækket på et plejecenter. Senest har han fået fjernet samtlige tænder i munden på grund af svigtende pleje.

Niels Okking, der er skuespiller, Jens Okkings ældste søn, mener, at hans far og de øvrige beboere bliver svigtet.

I næsten tre år har den nu 76-årige Jens Okking været beboer på Næstved Kommunes plejecenter ’Symfonien’, og i den tid har det været en kamp op ad bakke for at få stedet og kommunen til at give Okking en ordentlig behandling.

På grund af manglende tandpleje på stedet har Jens Okking fået fjernet alle tænder, hans dyre tandproteser er forsvundet fire gange, opsynet er mangelfuldt, og han får ikke sin natmedicin. Til gengæld har Okking fået søde sager til kaffen, selv om skuespilleren lider af sukkersyge.

»Stedet bliver kaldt ’Skæbnesymfonien’ i folkemunde,« siger Okkings ældste søn, 39-årige Niels Okking med en let bitter latter.

Kom på plejehjem

For næsten tre år siden besluttede Jens Okking selv at flytte på plejehjem, fordi han ikke ville ligge sine sønner Mads og Niels til last.

Drømmen havde ellers været tre generationer under samme tag, men Jens Okking insisterede på at komme på plejehjem, så sønnerne og deres børn og kærester kunne få plads nok på den fælles landejendom ved Holme-Olstrup, ikke langt fra Næstved.

»Det var på en måde en god beslutning og samtidig vemodigt. Min søn var ked af det, fordi han havde et tæt forhold til sin farfar, og det var rart, at han var der. Drømmen var tre generationer under samme tag, men da Britt (Niels’ hustru. red.) fik tvillinger, blev pladsen lidt trang, og min far ville af sted.

Da vi installerede ham på ’Symfonien’, så det pænt, nyt og fornuftigt ud. Og herhjemme havde han stadig sit eget rum, når han var på besøg. Men det var svært, for jeg havde sgu aldrig regnet med, at min far skulle på plejehjem,« fortæller Niels Okking til BT.

Og efter et halvt års tid gik det op for familien, at der var noget galt.

Jens Okking og søn. Foto: Privat Vis mere

Fjernet alle tænder

Den 76-årige mand havde svært ved at tage vare på en række dagligdags gøremål og sin personlige hygiejne, blandt andet tandpleje.

Og da han blev undersøgt, måtte tandlægen konstatere, at hans tænder ikke kunne reddes på grund af alvorlig betændelse i tandkødet.

»Så resultatet blev, at han desværre fik fjernet alle tænder og erstattet dem med en protese,« siger Niels Okking, der er overbevist om, at stedet har svigtet, så hans far har mistet tænderne.

Både en tandtekniker og vores tandlæge mener, at årsagen til betændelsestilstanden er manglende tandpleje:

»Min far skal have hjælp til at pleje sine tænder, fordi han glemmer det. Han får blandt andet noget medicin, der gør ham træt,« siger Niels Okking, der fortæller, at den 76-årige skuespiller ikke er dement, men sygdomssvækket.

Okking var en superstjerne i film og på tv i mange år. Her er han ’Skytten’ i Tom Hedgaards politiske actionfilm af samme navn. Foto: THORKILD AMDI/SCANPIX Vis mere

Ramt af depression

Jens Okking lider under en række følgesygdomme, der blandt andet skyldes en depression, han fik i 2001, samt en blodprop i hjernen, der ramte tre år senere, i 2004:

»Derudover har min far også sukkersyge, han har mistet noget af sit syn, og så har han et smadret knæ, en smadret skulder og har haft fem diskusprolapser. Min far er slidt ned, han har arbejdet, siden han var syv, og oplevelsen som EU-parlamentariker, hvor han løb panden mod systemets mur, tog meget hårdt på ham,« siger Niels Okking.

Oveni den tragiske fejl med den fatale tandbetændelse er Jens Okkings proteser nu forsvundet fire gange under opholdet.

»Det første par gange blev vi sure, men sagde ikke rigtigt noget, men så tredje gang – for et års tid siden – gik der lige præcis tre uger, så blev den væk igen.

Hver gang skal vi spare sammen til en ny – min far skal køres frem og tilbage – der skal laves nye mål og alt muligt. Skødesløsheden er ekstrem, og det betyder, at vi nu skal have en femte protese, og så når vi op på en udgift på over 90.000 kroner. Det svarer til omkring 3.000 kroner om måneden i det tidsrum, det har stået på.«

»Min far har ikke penge på kistebunden, han har en skattegæld, han stadig slæber rundt på. Han har så en pension fra EU, men han kunne have tjent langt mere, hvis han havde været kampdygtig og kunne lave film og tv. Og vi andre svømmer heller ikke i penge,« siger Niels Okking, der til daglig er freelanceskribent, mens hans bror Mads arbejder som restaureringshåndværker.

Jens Okking sad i EU Parlamentet for Junibevægelsen og senere Folkebevægelsen mod EU fra 1999, til han blev sygemeldt med stress og depression i 2003. Foto: Erik Luntang/Scanpix Vis mere

Mangler hænder

Gennem sønnen Niels siger sagens hovedperson selv:

»Jeg var glad for at få mit eget, da jeg flyttede ind for tre år siden, men de ansatte virker stressede, der er ikke hænder nok,« siger Jens Okking.

»Jeg havde håbet på at nyde og glæde mig over mit otium, men jeg havde ikke regnet med at blive gammel på den måde. Som det er nu, så er det mine børn og børnebørn, der er min kilde til glæde – og desværre ikke ’Skæbne’Symfonien,« siger Jens Okking.

Familien har regnet ud, at i de 10 år, hvor Okking har fået hjælp enten hjemme eller på plejehjemmet, har der været tale om en ekstremt stor udskiftning blandt det plejepersonale, der har taget sig af den 76-årige skuespiller.

»Min far siger selv, at han er irriteret over, at der er så mange forskellige, der kommer og går. Der er en udskiftning uden lige. I de 10 år har der mindst været tale om 100 forskellige mennesker. Det er 10 om året, og det er altså ikke tilfredsstillende. Hvad med en ældre dame, der skal tage tøjet af foran så mange fremmede mennesker hele tiden. Det er langt ude.«

»Min far har det forholdsvis godt og er glad, når vi er sammen. Men hvad med alle de andre beboere rundt omkring. Dem, der ikke har en familie med overskud og kræfter, til at slå et slag i bolledejen for deres forældre. Eller alle dem, der ikke har en kendt far, der kan komme i avisen på sit navn. Det er for sørgeligt, og det kan ikke være meingen, at det skal være sådan,« siger Jens Okkings søn og tilføjer:

»Kommunen har et slogan, der hedder ’Mærk Næstved’. Det skal man ikke ønske sig at komme til.«

Jens Okking har haft fremtrædende roller i tv-serier som ’Èn gang strømer’, ’Bryggeren’, ’Gøngehøvdingen’ ’Riget’ og som her i ’En by i provinsen’ med Birgit Sadolin, Ulla Jessen og Henning Moritzen. Foto: Karl Høver Vis mere

Der kan ske fejl

»Det er en ulykkelig situation, og jeg kan bekræfte, at vi har været i dialog,« siger Sonja Müller, distriktschef i Næstved Kommune for ældrecenter nord.

Hun vil kun udtale sig generelt, men bekræfter at Okkings familie både har talt med plejepersonalet og været i skriftlig dialog med kommunen.

»Generelt kan jeg sige, at når beboere bor i plejebolig, så har vi rutiner for at de hjælpes med mundhygijjne to gange i døgnet, hvis det er muligt at hjælpe den enkelte.«

»Når proteser er forsvundet, er årsagen, at de pågældende beboere ikke holder protesen i munden. Og det er vigtigt at få afdækket, hvad der så kan gøres. Ellers risikerer man, at det gentager sig, hvilket så også er sket her.

Familien undrer sig over, at kommunen ikke engang har beklaget. De synes ikke, at I tager det alvorligt nok?

»Det er derfor, vi har inviteret til, at vi sætter os sammen, så vi kan se på den her ulykkelige situation og komme tilbunds i den sammen. Før det er sket, er det vanskeligt at sige om der skal ligge en beklagelse.«

Og det er fordi, de vil have, at I skal erkende, at I har et erstatningsansvar først?

»Ja, sådan forstår jeg det også. Men der er altså en stående invitation til at mødes og komme til bunds i sagen.«

Er det meningen, at de pårørende skal være over personalet hele tiden?

»Nej, det er det selvfølgelig ikke. Når vi har aftalt med familien og beboeren, hvordan plejeforløbet skal være, så er det selvfølgelig vores ansvar. Og jeg kan heller ikke sidde her og garantere, at der ikke kan ske fejl,« siger Sonja Müller.