»Jeg er i cølibat nu. Jeg vil se, om jeg kan holde den indtil 2022.«

Sådan lød det fra den amerikanske komiker og rapper Nick Cannon, da han for nylig medvirkede i 'Drink Champs' med værterne DJ EFN og N.O.R.E. LINK

Det seneste år er det nemlig lykkedes ham at få intet mindre end fire børn – med tre forskellige kvinder vel at mærke.

I december 2020 blev han og eksen, Brittany Bell, forældre til datteren Powerful Queen. I juni 2021 fik han så tvillingedrengene Zion Mixolydian og Zillion Heir med Abby De La Rosa, og i samme måned fødte modellen Alyssa Scott ham sønnen Zen.

Nu har den 40-årige farmand, efter opfordring fra sin terapeut, altså valgt at gå i cølibat.

Med den seneste familieforøgelse kan Nick Cannon prale af at være far til syv.

Brittany Bell har han nemlig også en fireårig søn med, der har fået navnet Golden.

Sammen med sangerinden Mariah Carey har han tvillingerne på 10 år, Moroccan og Monroe.

Han og popstjernen gik fra hinanden i 2014 efter seks års ægteskab.

Nick Cannon har tidligere fortalt til radiostationen Power 106, at alle børnene har været planlagt.