I juni stod den 49-årige Blink-182-musiker Mark Hoppus frem med, at han længe havde været kræftsyg.

Nu kan han heldigvis dele en glædelig nyhed efter et møde med sin onkolog.

'Jeg er kræftfri!!'. skriver han i et opslag på sin Instagram.

Her forklarer han også, at han fortsat skal scannes hvert halve år, og at han først kan forvente at være tilbage til normalen ved udgangen af året.

Mark Hoppus på scenen.
Mark Hoppus på scenen. THOMAS SAMSON

'Men i dag er en fantastisk dag, og jeg føler mig så velsignet,' skriver Mark Hoppus.

'Tak Gud og univers, venner og familie og alle, der har sendt støtte og kærlighed min vej.'

Mark Hoppus spillede i bandet Blink-182, der var aktivt fra 1992 frem til 2005.

I 2009 genopstod bandet, der udover Mark Hoppus blandt andet også tæller trommeslageren Travis Barker, der danner par med realitystjernen Kourtney Kardashian.

I 2015 blev guitaristen Tom Delounge erstattet af Matt Skiba.

Mark Hoppus har været gift med sin udkårne, Skye Everly, siden 2000. To år senere fik de sønnen Jack Hoppus.