»Jeg ville gerne være stærk for min mors skyld.«
Sådan siger 'Sygeplejeskolen'-stjernen Molly Egelind om dét, der er blev startskuddet til et af de mørke kapitler i hendes unge liv. Kapitlet, hvor hendes mor blev ramt af kræft, og hun selv endte med at gå ned med flaget. Fordi hun tog ansvaret på sin unge skuldre.
Lige nu er hun indsamler for kampagnen 'Kræft er ikke for børn'. En hjertesag, fordi hun om nogen ved, hvor høj en pris man kan komme til at betale, hvis man ikke er åben og tager imod den hjælp, man kan få. Dén pris betalte hun selv.
»Vi talte ikke om vores frygt. Vi gjorde præcis det modsatte af, hvad man skal gøre,« siger 31-årige Molly Egelind.
Hun var kun 15 år gammel, da hendes mor, skuespiller Søs Egelind, i 2005 fik konstateret lymfeknudekræft, en kræftform som ca. hver fjerde med sygdommen dør af.
»Hvis man ellers har set min mor, så ved man, at hun er en kvinde med store armbevægelser, gang i den og masser af livsglæde. At se hende visne var et chok for mig og min lillesøster.«
»Jeg var rigtig bange for, hvad der skulle ske med hende. Og jeg var bange for at tale højt om det. For hvad nu hvis min frygt ville forstærke min mors frygt? Eller min søsters eller min fars. Jeg påtog mig ansvaret for ikke at forstærke de andres frygt.«
Først længe efter er det gået op for hende, at hele familien reagerede på samme måde.
»Vi troede, at det var sådan, man gjorde,« fortæller hun om den svære tid. Som ikke blev nemmere af, at hun netop var Søs Egelinds datter.
»Det specielle ved min situation var, at min mor er en kendt person. Så der var også lidt hemmelighedskræmmeri omkring det. Der var ikke var nogen af os, der havde lyst til, at hele Danmark skulle vide, at Søs Egelind var syg af kræft,« husker Molly Egelind.
Faktisk gik der fire år, før den kendte skuespiller og komiker offentligt fortalte om, at hun havde været ramt af kræft.
»Jeg har ikke haft lyst til at være hende den sjove med kræft. Jeg ville bare være i fred og havde travlt nok med at overleve,« fortalte Søs Egelind dengang til B.T.
I interviewet forklarede hun, at det var hendes døtre, der overtalte hende til at at åbne op.
»Mine børn sagde 'slip det nu'. Det gør jeg aldrig nogensinde, men jeg er jo en glad historie, fordi jeg er en overlevende,« sagde Søs Egelind.
Men hemmelighedskræmmeriet inden var ikke helt gratis. I hvert fald ikke for Molly Egelind, som ud over at påtage sig en stor del af ansvaret for, at frygten blev holdt under låg, heller ikke indviede mange i sin bekymring.
»Jeg var lidt en lus mellem to negle på en måde. For der var også en vis grad af at prøve at værne om privatlivet. Så der var flere grunde til, at jeg ikke snakkede så vanvittig meget om det,« erkender hun i dag.
»Som barn og ungt menneske har man ikke værktøjerne til at deale med de store væmmelige følelser, der følger med, når sådan noget rammer. Det havde jeg heller ikke,« siger hun.
Moderens kræft var ikke det eneste, Molly Egelind måtte slås med. Som 15-årig var der også alle teenage-problemerne.
»Det er i forvejen en svær og udfordrende tid, hvor man prøver at finde ud af, hvem man er som person,« siger hun om de øvrige bekymringer, der også blev holdt under låg.
Men pludselig holdt låget ikke længere. Molly Egelind blev ramt af en depression.
»Da min mor blev kræftfri, var det, som om, at alt det, jeg havde gemt på – frygten og dødstankerne mens kræften stod på og alle teenage-problemerne – vendte tilbage med fuldt blus,« fortæller Molly Egelind.
Hun har åbent fortalt om sin depression, bl.a. under 'Vild med dans'-finalen sidste efterår. Og Molly Egelind tror af hele sit hjerte på, at netop åbenhed er vejen til at komme hel ud på den anden side. Ikke mindst i familier, der er kræftramte.
»Snak med nogen,« opfordrer hun og fortsætter: »Det er så vigtigt at få bearbejdet alle de tanker, man går rundt med. Og jo mere man snakker, jo mindre farligt bliver det at snakke om.«
»Systemet fungerer så godt, at der nok skal blive taget hånd om selve sygdommen. Men de fleste glemmer, hvor vigtigt det er at holde sammen på sig selv og hinanden, mens den står på,« lyder opfordringen fra Molly Egelind.
Hun indrømmer, at hun gerne havde været sin egne erfaringer foruden, men at de også har gjort hende til dén, hun er.
»Alle er blevet klogere. Vi er kommet om på den anden side. Min mor har det pissegodt og er rask, og jeg føler mig så meget stærkere, at jeg kan fortælle min historie til andre.«
»Jeg er ikke ekspert, men tænk, hvis nogen kan spejle sig i den. Tænk, hvis nogen gennem min historie kan få det mod, det kræver, at tage hul på at snakke om det.«
Du kan læse mere om kampagnen på https://www.cancer.dk/kraefterikkeforboern/din-indsamling-til-kraeft-er-ikke-for-boern/
