Vielse i Marmorkirken, en efterfølgende fest på Hotel D'Angleterre og 150 inviterede gæster. Sådan kommer milliardær-arvingen Martin Bundgaard og kæresten Josephine Bachs bryllup i hovedtræk til at foregå.

B.T. fangede Martin Bundgaard, der er barnebarn af den folkekære skuespiller Poul Bundgaard , til en hurtig kommentar om det forestående bryllup, mens de sidste hænder på brylluppet bliver lagt dagen inden den store dag.

Her fortæller han, at intet har været overladt til tilfældighederne. Det har nemlig været vigtigt for det kommende brudepar at gøre tingene sammen.

Martin Bundgaard er hovedejer af firmaet "I AM", som producerer deres egen rosévin, champagne og vodka. Han er også kendt som arving til FLSmidth og barnebarn af den afdøde skuespiller Poul Bundgaard.
Martin Bundgaard er hovedejer af firmaet "I AM", som producerer deres egen rosévin, champagne og vodka. Han er også kendt som arving til FLSmidth og barnebarn af den afdøde skuespiller Poul Bundgaard. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Vis mere

»Det har lidt været en kærlighedsdrøm at få vores eventyrbryllup, som vi sammen har arrangeret,« fortæller Martin Bundgaard til B.T.

Tilfældigt er det eksempelvis heller ikke, at bryllupsfesten skal holdes på Hotel D’Angleterre. Hotellet har en helt særlig betydning for både Josephine Bach og Martin Bundgaard, hvis forhold går over to år tilbage.

»Det er faktisk også stedet, hvor vi havde en af vores første dates. Så det er da lidt sjovt, at vi holder det dér.«

Hotel D'Angleterre er måske nok Danmarks mest luksuriøse hotel beliggende på Kongens Nytorv i København. Set udefra kunne man derfor forestille sig, at sådan et bryllup ikke ligger i den billige ende. Det ønsker Martin Bundgaard, der er blandt arvingerne til milliardvirksomheden FLSmidth, dog ikke snakke om.

28-årige Martin Bundgaard har levet et liv med vilde fester over hele verden. Nu ejer han en virksomhed, der sælger rosé, vodka og andre former for spiritus.
28-årige Martin Bundgaard har levet et liv med vilde fester over hele verden. Nu ejer han en virksomhed, der sælger rosé, vodka og andre former for spiritus. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

»Det, synes jeg, er en privat sag. Helt generelt synes jeg heller ikke, at det skal betyde noget. Det er efter min mening den vigtigste dag i ens liv, og det er dagen, der tæller over alt andet.«

Til gengæld kan han fortælle, at festen ikke kommer til at mangle noget. Derfor kan de 150 inviterede gæster se frem til laks til forret, mørbrad til hovedret, en masse drinks, champagnetårne og et brag af en fest. Alt er derfor på plads til den store dag. Det gælder også Martin Bundgaards bryllupstale.

»Og så må vi håbe, det kommer til at gå godt,« fortæller han med et grin.

Josephine Bach og Martin Bundgaard har været sammen i to år og blev forlovet efter syv måneders parforhold.

Til daglig er han hovedindehaver af spiritusmærket I AM, der sælger vodka, rosé og champagne. I virksomhedens første to regnskabsår har underskuddet samlet været på 8,5 mio. kr.