Han er barnebarn til den folkekære skuespiller Poul Bundgaard – også kendt som Keld fra Olsen Banden - han er milliardarving, og så er han indehaver af sprutfirmaet I Am.

Et sprutfirma, som har kostet I Ams øvrige ejere og 29-årige Martin Bundgaard godt ti millioner kroner på tre år.

Det skriver Finans.dk.

Firmaet sælger rosévin, vodka og champagne til eksklusive natklubber.

Martin Bungaard er stifter og direktør for firmaet I Am, der har tabt 10 millioner kroner på tre år.
Martin Bungaard er stifter og direktør for firmaet I Am, der har tabt 10 millioner kroner på tre år. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Vis mere

Det gav i 2016 et underskud på fem millioner kroner, i 2017 var underskuddet på fire millioner kroner, og i 2018 – hvor forventningen var et overskud - måtte I Am indkassere et underskud på 1,2 millioner kroner, skriver Finans.

På trods af underskuddet erklærer I Am sig tilfreds med resultatet og forklarer det blandt andet med, at den gode sommer i 2018 gav færre fester på de natklubber, som I Am sælger våde varer til.

Martin Bundgaard kommer dog næppe til at lide nød, selvom I Am – hvor han er stifter, hovedaktionær og direktør – taber millioner.

Han er nemlig blandt arvingerne til milliardforetagenet FLSmidth, og selvom det ikke er offentligt kendt, hvor mange penge, Martin Bundgaard er god for, at det næppe småpenge.

Poul Bundgaard i den ikoniske rolle som Keld i Olsen Banden.
Poul Bundgaard i den ikoniske rolle som Keld i Olsen Banden. Foto: Karl Nord
Vis mere

Han har tidligere fortalt til Berlingske, at pengene har givet ham nogle muligheder, som ikke alle har.

Han har blandt andet brugt løs af dem på at feste, ligesom han allerede som 16-årig kunne etablere et pladeselskab i Milano.

Martin Bundgaard har også rejst rundt i verden og har boet i byer som Paris, London, Monaco, Miami og Los Angeles.

I 2018 blev Martin Bundgaard gift med Josephine Bach. Det foregik i marmorkirken, hvorefter 150 gæster var inviteret til middag på Hotel D'Angleterre.