Det kan være fint at have en lang uddannelse og fornem titel i form af kandidatgrad. Men i det virkelig liv betyder det ikke altid så meget.

I hvert fald ikke hvis man spørger milliardæren og Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen. Det er nogle helt andre kvaliteter end det, man lærer på universitet, som han kigger efter, når han skal ansætte folk.

»I de mange år med mange medarbejdere har jeg sgu haft svært ved at se, om folk har gået på universitetet eller ej,« lyder det bramfrit fra Lars Seier, da B.T. besøger ham på hans slot i Schweiz.

Selv har han med ’kun’ en sproglig studentereksamen i baglommen formået at gøre Saxo Bank verdensomspændende og dermed klare sig bedre end de fleste.

For Lars Seier Christensen er det ikke en universitetsuddannelse, der nødvendigvis afgør, om han vil ansætte en person.
For Lars Seier Christensen er det ikke en universitetsuddannelse, der nødvendigvis afgør, om han vil ansætte en person. Foto: Silla Bakalus
Vis mere

Han har skabt en formue på 2,7 milliarder kroner, hvilket ifølge Berlingske i 2019 rakte til en plads som Danmark 44. rigeste mand.

Efter 26 år valgte han at sælge Saxo Bank i 2018. Men inden da nåede han at opbygge et imperium med 1400 ansatte - og det har givet lidt erfaring.

»Det afhænger selvfølgelig af, om det er noget meget sofistikeret, matematisk analyse, så er det klart, at så kan du ikke lære det i et sprogligt gymnasium. Men hvis det bare er almindelig forretning, så har jeg svært ved at se, om folk har en uddannelse,« siger han og langer også lidt ud efter den populære lederuddannelse MBA.

»Jeg har også svært ved at se, om folk har den der MBA, som de alle sammen så gerne vil have. Jeg har virkelig svært ved at se forskel på folk, der har en og ikke har en,« siger han.

Mens han altså ikke skeler meget til de boglige meritter, så er det i stedet nogle helt andre kvaliteter, der vil kunne få Lars Seiers interesse vakt:

»Jeg kigger efter folks vedholdenhed, deres karakter, deres passion og deres ambition,« siger han og fortæller, at de ting ikke nødvendigvis hænger sammen med, om man har gået på universitetet.

»Det er faktisk måske nærmest omvendt – for det kan godt blive lidt en undskyldning at gå på universitetet i fem, seks eller 10 år, før man kaster sig ud i erhvervslivet. Det kan være lidt en ballast, hvis man er blevet lidt for akademisk – i hvert fald hvis man skal leve i min verden,« lyder det fra den liberale rigmand, der er kendt for ikke at være bange for at sige sin mening om noget som helst.

Og han mener da også, at hele uddannelsessystemer med tiden vil blive udfordret – fordi folk i stigende grad får mulighed for at uddanne sige selv og selv bestemme, hvad de vil lære.

Lars Seier har en kæmpe vinkælder. Da FCK i 2019 spillede en kamp i nærheden, inviterede han FCKs sponsoerer på frokost. »De var ikke til at drive ud af denne her vinkælder«, griner Lars Seier.
Lars Seier har en kæmpe vinkælder. Da FCK i 2019 spillede en kamp i nærheden, inviterede han FCKs sponsoerer på frokost. »De var ikke til at drive ud af denne her vinkælder«, griner Lars Seier. Foto: Silla Bakalus
Vis mere

Selv om Lars Seier Christensen ikke har den store fidus til, at universitetsuddannelser er et must, så synes han ikke, at man skal kimse af en god uddannelse.

Et af argumenterne for, at han sammen med sin kone og fem døtre for ti år siden flyttede til Schweiz, var netop, at hans døtre skulle få et bredere netværk og gå på nogle gode skoler.

Men de kommer aldrig til at høre deres far stille krav til en universitetsuddannelse.

»Jeg vil gerne have, at de opfører sig ordentligt, men jeg kunne aldrig drømme om at piske dem ned ad en eller anden karrierevej,« siger Lars Seier.