I august skabte Kaitlynn Carter overskrifter verden over, da hun indledte et forhold til sangerinden Miley Cyrus.

Nu sætter den 31-årige influencer for første gang ord på den stormende - omend kortvarige - forelskelse.

'I juli tog jeg på ferie med en veninde. Det næste øjeblik var jeg forelsket i hende,' skriver hun i en klumme i modemagasinet Elle.

'Så simpelt var det selvfølgelig ikke, men det var heller ikke særlig kompliceret.'

Forholdet blev dokumenteret i verdenspressen tilbage i august, hvor paparazzibilleder af bikiniklædte Kaitlynn Carter og den 26-årige verdensstjerne Miley Cyrus i hed omfavnelse på en båd i Italien så dagens lys.

Offentligheden var særligt interesserede i de to kvinders forhold, fordi det kort forinden var blevet offentliggjort, at Miley Cyrus og hendes ægtemand, skuespilleren Liam Hemsworth, skulle skilles. Også Kaitlynn Carter var kort forinden blev skilt fra sin mand Brody Jenner, der er søn af Caitlyn Jenner.

På trods af at pressen lappede hver en udvikling i forholdet til sig, og på trods af at de to kvinder lod til at nære varme følelser for hinanden, var deres romance ovre, før den rigtig var begyndt. Efter godt og vel halvanden måned sammen, gjorde Miley Cyrus det nemlig forbi.

Alligevel fortryder Kaitlynn Carter ikke noget som helst.

Miley Cyrus og Liam Hemsworth har været i et on-off forhold i ti år. Parret blev gift 23. december 2019 men skilt blot otte måneder senere,
Miley Cyrus og Liam Hemsworth har været i et on-off forhold i ti år. Parret blev gift 23. december 2019 men skilt blot otte måneder senere, Foto: ETIENNE LAURENT
Vis mere

'Selvom det var kortvarigt, vil jeg for altid være taknemmelig over, at mit seneste forhold åbnede mine øjne for en ny og uopdaget side af mig selv og for at inspirere et nyt niveau af selvopdagelse, som fik mig til at tænke over alle mulighederne i livet,' skriver den 31-årige influencer i klummen.

Hun beskriver, hvordan hun inden ferien i Italien med Miley Curys aldrig havde troet, at hun var i stand til at elske en kvinde på den måde, som hun elskede den 26-årige sangerinde.

'Det skete bare og det føltes helt rigtigt,' skriver hun.

Siden bruddet med Kaitlynn Carter har Miley Cyrus indledt et forhold til den 22-årige australske sanger Cody Simpson.