Det blev knap nok offentliggjort, at popstjernen Miley Cyrus er blevet separeret fra sin ægtemand, Liam Hemsworth, før hun blev set kysse med en anden kvinde.

Miley Cyrus er på ferie med Kaitlynn Carter, og der er tilmed blevet taget billeder af dem, hvor de kysser.

Det skriver TMZ, som også bringer et af billederne, hvor de to bikiniklædte kvinder kysser hinanden. Carter er netop også blevet separeret fra sin mand, Brody Jenner, der er søn af Caitlyn Jenner.

'Liam og Miley har besluttet at lade sig separere,' lød det i en udtalelse fra en repræsentant for stjernerne ifølge People Magazine.

'De har konstant udviklet sig, ændret sig som partnere og individer, og de har besluttet, at det er for det bedste, mens de både fokuserer på sig selv og deres karriere.'

'Wrecking Ball'-stjernen har tidligere talt åbent omkring sin seksualitet i pressen.

»Jeg er lidt drenget, men jeg kan også være super feminin og også iføre mig et kaninkostume. Hvem jeg er sammen med, har intet at gøre med køn. Jeg er super åben og panseksuel,« har hun tidligere sagt til musikmediet Billboard.

Ifølge LGBT Danmark er en panseksuel person: '(En) Person med en non-binær kønsforståelse, der er seksuelt tiltrukket af personer uanset disses køn, og som selv identificerer sig som panseksuel.'