Den folkekære tv-vært Michèle Bellaiche har fundet kærligheden - på ny.

Denne gang har hun kastet sin kærlighed på en mand ved navn Mads.

Det bekræfter hun over Se og Hør.

»Ja, det er en kæreste,« siger hun til ugebladet.

Hun vil dog ikke uddybe, hvem han er, eller hvad han hedder andet end Mads.

Hun løftede selv sløret for sin nye kærlighed i et opslag på Instagram fredag.

Her poserer hun med sin nye kæreste og skriver:

’I dag fejrer jeg ham her. Tillykke, min dejlige Mads’.

Michèle Bellaiche har to børn med Henrik Schalls, som hun dannede par med fra 2000-2011.

Hun har tidligere også dannet par med Kasper Daugaard fra bandet Lukas Graham.

Hendes seneste forhold brast, da hun i august 2018 kunne afsløre, at forholdet til Kent Danielsen var slut.

Men nu har hun altså fundet kærligheden på ny – denne gang med Mads.