Efter mere end 500 dage lykkedes det endelig.

Kagedronningen Mette Blomsterberg har nu fået solgt sin nordsjællandske villa – efter flere prisnedslag.

Det skriver Sjællandske.

Ejendomsmægler og indehaver af Nybolig Helsingør & Espergærde, Claus Andersen, som varetog salget af boligen bekræfter overfor lokalmediet, at Mette Blomsterbergs 178 m² store villa i Ålsgårde nu er blevet solgt.

Liebhavervillaen som blandt andet har udsigt til en privat sø blev taget af markedet 28. august.

Og hvad var købsprisen så?

Ja, det ønsker ejendomsmægleren ikke at udtale sig om, men i løbet af de halvandet år, Mette Blomsterberg havde boligen til salg, har hun to gange sænket udbudsprisen.

Senest lå den på 6,5 millioner kroner.

 Den kendte konditor og tidligere 'Vild med dans'-deltager har tidligere fortalt B.T., hvorfor hun efter fem år valgte at stoppe som dommer på DRs populære bageprogram 'Den store bagedyst'.