Fredag landede lidt af en bombe i kendisland, da Nicki Minaj på Instagram bekræftede, at hun og rapperen Eminem dater.

Eminem pustede senere til ilden ved selv at kommentere på det samme opslag med ordene ‘Girl, you know it’s true’ (pige, du ved, det er sandt, red.). Og søndag aften var han igen på banen.

Under en koncert i Boston i hjemlandet USA tog han sig tid mellem to numre til at give et ‘shout-out’ til Nicki Minaj.

»Skat, jeg er hjemme i aften. Så finder vi ud af, hvordan vi skal håndtere det her,« sagde han og henvendte sig efterfølgende til publikum:

»Boston, hvor mange mennesker herinde vil have mig til at date Nicki Minaj?«

Nicki Minaj.
Nicki Minaj. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Det fik hele salen til at juble, hvorefter han svarede:

»Det vil jeg fandme også gerne. Nicki, hvis du får den her besked, så skriv til mig senere. Så taler vi om det.«

Om de to rappere rent faktisk har noget at kørende med hinanden - eller om de bare kører med på en fælles joke - ved vi ikke. Men Nicki Minaj fik altså Eminems besked fra søndagens koncert, og hun har også svaret på den via Twitter:

‘Det faktum, at han er sådan et fjollehoved ligesom mig … Jeg elsker ham så meget. Em, vi har brug for dig på ‘Queen’-albummet (Nicki Minajs kommende album, red.). Det er der, vi skal have vores første date - i studiet, hvor jeg stirrer ind i dine smukke øjne, mens du skriver dit vers.’

Om de to rappere har et godt øje til hinanden, ved vi endnu ikke, men sikkert er det, at Nicki Minaj før har haft et blødt hjerte for en rapper. Det ville heller ikke være første gang, hun indledte et forhold på de sociale medier.

Således var hun sammen med rapperen Meek Mill i nogle år - mindst to - inden de slog op i januar 2017. Deres historie går helt tilbage til 2010, hvor de flirtede kraftigt på Twitter - mens hun stadig var sammen med rapperen Safaree Samuels, som hun slog op med i 2014 efter 10 år sammen.