Efter måneder med rygter er det nu åbenlyst, at skuepillerinde Megan Fox danner par med rapperen Machine Gun Kelly.

De blev set sammen mandag, hvor de kom ud fra en bar med hinanden i hånden og delte et kys, inden de kørte fra stedet.

Det er første gang, at der er beviser for, at de to danner par, selvom der i længere tid har været skriverier om en mulig romance, skriver Daily Mail.

Megan Fox er for nyligt gået fra sin mand, Brian Austin Green, som de fleste kender som David Silver fra den populære ungdomsserie 'Beverly Hills 90210'.

Her ses Brian Austin Green og Megan Fox, mens de stadig var sammen.
Her ses Brian Austin Green og Megan Fox, mens de stadig var sammen. Foto: PAUL ZINKEN
Vis mere

Rygterne om et muligt forhold imellem hende og rapperen startede for alvor, da de to blev set 15. maj på vej ud efter take away.

18. maj gik Brian Austin Green så ud og offentliggjorde, at det var slut mellem ham og Fox, som har dannet par i ti år.

Det gjorde han i sin podcast 'with Brian Austin Green'.

Her fortalte han blandt andet, at der intet ondt blod var imellem de to.

Her ses Machine Gun Kelly tidligere på året. Han danner nu åbenlyst par med den fire år ældre Megan Fox.
Her ses Machine Gun Kelly tidligere på året. Han danner nu åbenlyst par med den fire år ældre Megan Fox. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Derudover afslørede den 46-årige skuespiller, at Megan Fox sidste år kom hjem efter at have indspillet film i fem uger i træk og havde fundet ud af, hun havde det bedre alene.

»Jeg gav hende et par uger. Jeg tænkte, at hun havde været ude af landet, hun har jetlag, hun har optaget om natten, jeg bliver nødt til at give hende lidt tid til at restituere og komme tilbage til sin hverdag, og så gjorde jeg det,« lyder det fra ham i podcasten.

Det nyttede dog ikke noget, og parret, der har de tre sønner, Noah på 7 år, Bodhi på seks år og Journey på tre år, er altså fortid.

34-årige Megan Fox medvirkede desuden tidligere på året i en ny musikvideo for Machine Gun Kelly (som har det civile navn Colson Baker), nemlig til nummeret 'Bloody Valentine'.

Brian Austin Green blev set ude i Los Angeles ifølge med Pinun-modellen Courtney Stodden.
Brian Austin Green blev set ude i Los Angeles ifølge med Pinun-modellen Courtney Stodden. Foto: MARK RALSTON
Vis mere

Og da videoen er meget seksuelt ladet, lagde det heller ikke en dæmper på rygterne.

Uden noget er bekræftet er Brian Austin Green dog også set i nyt kvindeligt selskab.

Han blev nemlig set ude sammen med den 25-årige pinup-model Courtney Stodden, weekenden inden Fox kyssede åbenlyst med Machine Gun Kelly.

Courtney Stodden har blandt andet skabt overskrifter med sit tidligere ægteskab, som hun indgik med Doug Hutchinson, da hun bare var 16 år gammel, og han var 50.