Den mandlige influencer Bretman Rock bar en 21 år gammel kjole sidst båret af den afdøde sanger Aaliyah, og sangerinden Kim Petras troppede op i latex-elefanthue.

Men skuespillerinden Megan Fox formåede alligevel at tiltuske sig al opmærksomhed ved det årlige MTV Video Music Awards, der løb af stablen i New York natten til mandag.

Arm i arm med sin kæreste, rapperen Machine Gun Kelly, ankom den 35-årige skuespiller nemlig i en yderst dristig kjole.

Eller mangel på samme.

Megan Fox og Machine Gun Kelly på den røde løber til MTV Video Music Awards.
Megan Fox og Machine Gun Kelly på den røde løber til MTV Video Music Awards. Foto: JASON SZENES
Vis mere

Mens 31-årige Colson Baker, som musikerkæresten hedder i virkeligheden, var iført et rødt, glimtende jakkesæt, bar Megan Fox nemlig en kjole, som af flere medier er blevet døbt 'nøgen-kjolen'.

En meget rammende beskrivelse af det stykke gennemsigtige stof designet af Casey Cadwallader, som den 35-årige skuespiller bar ud over et par sølvfarvede g-strengstrusser.

Til ET Online fortalte Megan Fox, at det var Machine Gun Kelly, der havde valgt aftenens kjole.

»Han sagde: 'Du skal være nøgen i aften', og jeg var sådan: 'Hvis du siger det, daddy'.«

Megan Fox og Machine Gun Kelly på den røde løber til MTV Video Music Awards.
Megan Fox og Machine Gun Kelly på den røde løber til MTV Video Music Awards. Foto: JASON SZENES
Vis mere

At den 31-årige rapper er fan af sin fire år ældre kærestes krop er ingen hemmelighed. Da de offentliggjorde deres forhold i sommer, afslørede han nemlig, at han havde haft en Megan Fox-plakat hængende på sit teenageværelse.

Trods sin kærestes vovede kjole formåede Machine Gun Kelly også at tiltrække sig en del opmærksomhed på den røde løber ved MTV Video Music Awards.

Han endte nemlig i klammeri med den irske MMA-kæmper Conor McGregor efter at have afvist ham, da han bad om at få taget et billede sammen.

Først valgte Connor McGregor at tyre en drink efter Machine Gun Kelly, hvorefter der opstod tumult, og sikkerhedsfolk måtte skille dem ad. Læs mere her.