Medina tog i oktober afsked med sin ægtemand.

Det sidste halve års tid har hun således måtte være alenemor, efter hendes mand, premierløjtnant Malo Chapsal, skulle udstationeres for Forsvaret.

Men nu er familien på fire endelig blevet genforenet, skriver Se & Hør.

På en story på Instagram viser den 40-årige sangerinde også frem, at hendes ti år yngre ægtemand leger med deres to børn, toårige Tyler og otte måneder gamle Elliot på et tæppe i sydens sol.

Ifølge Se & Hør er familien nemlig blevet genforenet i udlandet, da Medina tidligere har vist frem på sine sociale medier, at hun og sønnerne drog med fly for at mødes med Malo Chapsal.

Medina fortalte for første gang om ægtemandens udstationering i sin egen podcast 'Hele mennesker'.

»Min mand er udsendt. Han skal ikke være med os de næste seks måneder. Det er svært,« fortalte hun sin gæst, Helle Thorning Schmidt, i podcasten, der var optaget under valgkampen i oktober sidste år.

Her fortalte Medina ligeledes, at hun fik hjælp af både svigermor og sin egen mor, foruden familiens au pair, mens Malo Chapsal var udsendt.

Medina og ægtemanden Malo Chapsal til Zulu Awards i KB Hallen.
Medina og ægtemanden Malo Chapsal til Zulu Awards i KB Hallen. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

Selvom hun i podcasten fortalte, at hun havde affundet sig med situationen for det nu forgangne halve år, så lagde hun heller ikke skjul på, at det havde været svært at forstå ægtemandens valg om at rejse.

For deres yngste søn var kun få måneder gammel, da Malo Chapsal blev udstationeret.

»Det er meget stærkt at føle, når faren til ens børn, så rejser. Jeg har jo været igennem sindssygt mange følelser op til, at han skulle udsendes nu her. Rigtig meget vrede, følelsen af at føle sig forladt,« forklarede Medina i 'All Exclusive', hvor hun mødtes med Casper Christensen i Sverige på dagen efter ægtemandens afrejse.

Derfor havde hun også både begge sønner og sin svigermor med i samtaleprogrammet.

Medina og Malo Chapsal fandt melodien sammen til deres fælles veninde Brigitta Comets bryllup i 2018.

»Vi har kendt hinanden i rigtig mange år. Det var bare først der, det skete,« har Medina tidligere fortalt.

Året efter blev parret forlovet, og 6. juni 2020 gav de så hinanden deres ja under en privat ceremoni på Frederiksberg Rådhus.

Til daglig bor familien i en millionvilla i Hørsholm.