Hiphop-stjernen Nicki Minaj har ifølge amerikanske medier født sit første barn.

Det er blandt andre medierne TMZ og People, der kan berette, at 37-årige Minaj og ægtefællen Kenneth Petty er blevet forældre.

Kilder tæt på parret har over for TMZ sagt, at Minaj nedkom onsdag i sidste i Los Angeles i USA.

Dog melder de ikke noget om, hvilket køn denne lille ny har fået.

Nicki Minaj.
Nicki Minaj. Foto: JEAN-BAPTISTE LACROIX
Vis mere

Det var tilbage i juli, at Minaj for først gang offentliggjorde, at hun ventede sig. Det gjorde hun ved at dele billeder af sig selv og sin store mave på Instagram.

'Kærlighed. Ægteskab. Gravid. Jeg flyder over af spænding og taknemmelighed. Tusind tak for alle lykønskningerne,' skrev hun.

Nicki Minaj meddelte sidste år, at hun ville trække sig tilbage fra rampelyset – netop for at stifte familie.

'Jeg ved, at I er glade nu. Til mine fans, bliv ved med at repræsentere mig. Gør det, til jeg dør', lød det i september sidste år.

Nicki Minaj, hvis borgerlige navn lyder Onika Tanya Mara, udgav sit første album, 'Pink Friday', i 2010.

Herefter gik det stærkt, og hun udviklede sig til at blive et af verdens helt store kvindelige hiphop-navne med hits som 'Starships', 'Anaconda' og 'Super Bass'.

Hendes fjerde album, 'Queen', udkom i 2018.

Privat blev hun sidste år gift med 42-årige Kenneth Petty, som hun altså nu har fået barn sammen med.