Brad Pitt har angiveligt foræret sin tidligere kone en gave, som ville få de fleste til at spærre øjnene op.

Jennifer Aniston fik sig noget af en overraskelse på sin 50 års fødselsdag.

Hun fik nemlig en gave til over 372 millioner danske kroner - af sin eksmand. Han har eftersigende købt deres tidligere hjem.

Og det har han gjort med ét mål i tankerne.

Justin Theroux og Jennifer Aniston tilbage i 2017, da de stadig dannede par. JEAN-BAPTISTE LACROIX / AFP
Justin Theroux og Jennifer Aniston tilbage i 2017, da de stadig dannede par. JEAN-BAPTISTE LACROIX / AFP Foto: JEAN-BAPTISTE LACROIX
Vis mere

Nemlig at forære hjemmet til Jennifer Aniston, som ifølge avisen The Mirror, havde fortalt sin tidligere hjertenskær, Pitt, at deres tidligere hjem havde en helt særlig plads hendes hjerte.

Aniston har angiveligt ærgret sig, siden parret blev skilt tilbage i 2005, over, at hun ikke købte Brad Pitt ud af huset, som hun derefter beholdte.

Jennifer Aniston blev skilt fra sin seneste mand skuespilleren Justin Theroux, som hun spillede overfor i filmen 'Wanderlust' fra 2012.

Deres skilsmisse fandt sted lidt over et år siden, i marts 2018.

Gave til over en halv milliard

Huset, som Pitt skulle have købt, var sat på markedet til over 523.600.000 kr, skriver Wall Street Journal.

Deres tidligere hjem ligger i verdens bedst kendte kvarter, nemlig i bakkerne i Beverly Hills. En del af det nordlige Los Angeles.

Det var ifølge bladet People Aniston selv, som inviterede sin eksmand til sin fødselsdagsfest.

Udover det gode selskab kom det altså til at indbringe skuespillerinden en gave til langt over 300 millioner danske kroner.