To gange har den 49-årige Hollywood-stjerne Jennifer Aniston været gift. Og to gange er hun blevet skilt.

»Jeg føler ikke, der er et hul. Det gør jeg virkelig ikke. Min personlige mening er, at mine ægtekaber har været meget succesfulde. Og da de sluttede, så var det et valg som blev truffet, fordi vi valgte at være lykkelige, og nogen gange kan lykken ikke længere eksistere i det forhold længere,« siger hun til Elle.

Aniston forstår ikke, hvorfor der altid har været så meget fokus på, hvem hun er kærester med, gift med og om der er børn på vej.

Ifølge hende virker det som om, folk ikke vil acceptere, at der findes andre målestokke for lykke som kvinde, end at få en familie.

Skuespiller Brad Pitt og skuespiller Jennifer Aniston var gift fra 2000-05.
Skuespiller Brad Pitt og skuespiller Jennifer Aniston var gift fra 2000-05. Foto: KIMBERLY WHITE
Vis mere

Desuden er hun træt af, hvordan hendes kærlighedsliv og familieliv bliver den linse, som verden ser hende igennem.

Hendes liv har været, som hun ønskede det. Hun har opnået stor professionel succes - først med gennembruddet i tv-serien 'Friends' og senere i de over 30 spillefilmsroller, som hun kan skrive på CV'et.

I forhold til sin alder går det også godt. Hvor mange skuespillerinder i Hollywood får færre og færre roller med alderen, så går det stadig støt derudaf for Aniston, som netop nu er aktuel med filmen 'Dumplin''.

»I ignorerer alt det, jeg har haft succes med, alt jeg har opbygget og skabt. Det (ægteskab, red.) er en meget smal linse at se igennem. Det er det eneste sted, folk kan finde en finger at sætte, som om det er min baggage, som om det er et neonskilt på mig, som jeg ikke har kunnet fjerne eller ikke kan fjerne nogensinde,« siger hun.

Jennifer Aniston og Justin Theroux var gift fra 2015-17.
Jennifer Aniston og Justin Theroux var gift fra 2015-17. Foto: DANNY MOLOSHOK
Vis mere

Og den idé er hun bestemt ikke glad for.

Jennifer Aniston pointerer, at idéen om familiesammensætning og hvad der giver et lykkeligt liv på mange måder er forældet.

Det var et ideal, der opstod i 50'erne, og som mange stadig lever efter, mener hun. Selvom hun anerkender, at det liv og den familie- og parforholdssammensætning, hvor man lever sammen hele livet, kan fungere for nogen, så er det ikke hendes løsning.

Især fordi hun ikke vil bruge sit ene liv på at være ulykkelig sammen med én person, fordi hun var bange. Bange for at være alene.

Jennifer Aniston er lige nu aktuel med filmen 'Dumplin''.
Jennifer Aniston er lige nu aktuel med filmen 'Dumplin''. Foto: NINA PROMMER
Vis mere

Aniston forklarer også, at en af årsagerne til, at ægteskabet og et helt liv sammen med den samme person ikke er noget, hun nogensinde har stræbt efter, skyldes, at hendes egne forældre blev skilt, da hun var ganske ung.

Hendes far er John Aniston, som også er skuespiller og kendt fra soap-operaen 'Days Of Our Lives', mens hendes mor er Nancy Dow, som er tidligere model og skønhedsdronning.

Hun og moren havde et meget anstrengt forhold - noget hun også har åbnet op om i forbindelse med filmen 'Dumplin'', som Aniston følte hun kunne spejle sit eget forhold til sin mor i.

Derfor har hendes drøm heller aldrig været et stort bryllup, hvid kjole og et livslangt ægteskab. Derimod har målet altid været tryghed og en sikker base, hvor hun kunne føle sig hjemme - enten med en partner eller alene.