Hollywood-stjernen Brad Pitt har gennem tiden charmeret sig ind på nogle rimelig eftertragtede kvinder.

Nu er det så Charlize Therons tur til at date den tidligere vinder af 'verdens mest sexede mand'.

De to turtelduer blev set være meget kærlige sammen til et showbiz-arrangement i sidste uge.

Ifølge The Sun har Brad Pitt set 'meget lykkelig' ud, siden de blev introduceret af Therons eksforlovede Sean Penn.

De to fandt sammen hen over julen, og det er Brad Pitts første offentlige romance, siden han og ekskonen Angelina Jolie gik fra hinanden i 2016 i et særdeles dramatisk brud.

Charlize Theron er oprindelig fra Sydafrika og har ud over skuespillet arbejdet som model.
Charlize Theron er oprindelig fra Sydafrika og har ud over skuespillet arbejdet som model. Foto: DANNY MOLOSHOK
Vis mere

Oscar-vinder Charlize Theron skulle efter sigende have besøgt Pitt i hans hjem i Los Feliz i Los Angeles, men har endnu ikke mødt hans børn, som han har sammen med Angelina Jolie.

43-årige Theron brød forlovelsen med Sean Penn i 2015, som ironisk nok endte med at blive grunden til, at Pitt og hun mødte hinanden.

Ifølge en kilde havde de to været venner i et stykke tid, inden forholdet udviklede sig.

Sidste weekend blev de så set sammen efter en filmfremvisning, hvor Pitt havde set 'If Beale Street Could Talk', som han er producer på, og Theron var til fremvisning af 'Roma' på hotel Chateau Marmont.

Kilden fortalte til The Sun, at Brad Pitt efter fremvisningen havde sneget sig over til Chateau Marmont, hvor han havde skiftet tøj og fundet Charlize Theron i baren. Senere havde de gemt sig i et hjørne.

Hun drak en vodka-cocktail, og han drak vand.

»De var helt åndssvagt pille-røre-agtige, og hans arm var omkring hendes ryg. På et tidspunkt blinkede han til hende,« fortæller kilden til The Sun.

Pitt har været på vandvognen siden bruddet med Jolie, som han indrømmede havde været på grund af hans alkoholmisbrug.

Brad Pitt havde været afskåret fra kontakt til sine og Angelina Jolies seks børn, siden de gik fra hinanden, men fik lov at se dem igen i april, da deres skilsmisse var gået igennem.

Fire måneder efter anklagede 43-årige Jolie ham for ikke at betale 'tilstrækkeligt i børnebidrag', men Pitt sagde, at han havde givet hende henholdsvis 60 millioner og 7,6 millioner kroner.

Brad Pitt har tidligere datet Gwyneth Paltrow og Jennifer Aniston, mens Charlize Theron har haft forhold til Keanu Reeves, Ryan Reynolds og Alexander Skarsgård.