»Han havde snot i hele ansigtet.«

Sådan lød det fra skuespillerinden Kate Hudson tilbage i oktober, da hun i podcasten 'Goop' blev spurgt af Gwyneth Paltrow, hvem der var hendes værste filmkys nogensinde.

Kysset var med ingen anden end Hollywood-hunket Matthew McConaughey og fandt sted i filmen 'Fools Gold' fra 2008.

»Hver gang jeg kysser McConaughey, er det som om, der sker noget. At der er snot eller vind eller... For eksempel da vi kyssede i slutningen af 'Fool's Gold', hvor vi stod i havet efter et flystyrt... Der havde han snot i hele ansigtet,« lød det grinende fra skuespillerinden i podcasten.

Arkivfoto af Kate Hudson og Matthew McConaughey.
Arkivfoto af Kate Hudson og Matthew McConaughey. Foto: ROBERT GALBRAITH
Vis mere

Der har været forbavsende stille fra Matthew McConaugheys side, siden Kate Hudson på jokende vis udstillede ham som sin værste kyssepartner.

Men nu tager han endelig bladet for munden. Det gør han i et interview med Yahoo! Entertainment.

Her erkender han, at Kate Hudson ikke løj, da hun fortalte, at »snotten hang ud af næsen på ham«, men han har samtidig en god undskyldning for, hvorfor det gik så galt.

»Okay, altså... Scenen er, som følger: Du er lige hoppet ud af en helikopter. Du står midt i havet. Du går under vandet og kommer op, og du skal hive efter vejret som om, at du er glad for at være i live, og så kigger I på hinanden og svømmer mod hinandens arme,« siger han og fortsætter:

Arkivfoto af Kate Hudson og Matthew McConaughey.
Arkivfoto af Kate Hudson og Matthew McConaughey. Foto: MAX NASH
Vis mere

»Så ja, der var en masse saltvand og snot involveret.«

Noget tyder heldigvis på, at både omstændighederne samt Matthew McConaugheys evner til at kysse er bedre uden for det store lærred.

I hvert fald har han den 51-årige skuespiller formået at holde godt fast i den 38-årige model Camila Alves, som han har været gift med siden 2008, og som han deler tre børn med – 12-årige Levi, 10-årige Vida og syv-årige Livingston.