Hollywood-stjernerne Kate Hudson og Gwyneth Paltrow føler ikke, de har været de heldigste kvinder, når det kommer til kys på filmlærredet.

De to skuespillerinde delte tirsdag anekdoter om deres værste filmkys, da de medvirkede i sidstnævntes podcast, 'Goop'.

Og her kom der nogle spøjse detaljer frem. Det skriver People.

41-årige Kate Hudson fortalte for eksempel om flere kyssescener med Hollywood-hunken Matthew McConaughey, som hun mildest talt ikke har været helt heldig med.

Kate Hudson føler ikke, hun har været heldig i sine kyssescener med Matthew McConaughey.
Kate Hudson føler ikke, hun har været heldig i sine kyssescener med Matthew McConaughey. Foto: ROBERT GALBRAITH
Vis mere

»Hver gang jeg kysser McConaughey, er det, som om der sker noget. At der er snot eller vind eller... For eksempel da vi kyssede i slutningen af (filmen, red.) 'Fool's Gold', hvor vi stod i havet efter et flystyrt... Der havde han snot i hele ansigtet,« lød det grinende fra skuespillerinden i podcasten.

»Ved du hvad? Jeg føler lidt, at jeg ikke har haft de bedste at kysse med. Jeg føler, jeg kunne have haft bedre,« fortsatte hun.

Også 48-årige Gwyneth Paltrow delte i podcasten detaljer om uheldige kyssescener.

Hun fremhævede sin kyssescene med Hollywood-stjernen Robert Downey Jr., som hun spillede over for i både 'Iron Man' og 'Avengers'-filmene.

Gwyneth Paltrow føler, det er som at kysse sin bror, når hun kysser Robert Downey Jr.
Gwyneth Paltrow føler, det er som at kysse sin bror, når hun kysser Robert Downey Jr. Foto: KEVIN WINTER
Vis mere

For Paltrows vedkommende var det dog ikke kysset i sig selv, der var noget med galt med, men snarere hendes relation til Robert Downey Jr.

»Med Robert, da jeg kyssede ham, var jeg sådan: 'Du laver sjov med mig!' Det er bogstaveligt talt som at kysse min egen bror.«

De to skuespillerinder afsluttede dog podcasten med at fremhæve ét af de tilsyneladende få gode kys, som Kate Hudson har oplevet på skærmen.

Det eneste problem med dette kys er bare, at scenen blev skåret fra og derfor aldrig endte med at være med i selve filmen.

»Ved du, hvem der er god til at kysse, men som du aldrig får at se, fordi de skar scenen ud? Billy Crudup. Billy var god. Kysset var virkelig godt,« afsluttede Hudson.