»Det ville være synd at sige, at jeg er udpræget udemenneske. Og jeg er egentlig heller ikke pjattet med fysisk aktivitet, hvis jeg skal være helt ærlig.«
Mascha Vang taler om 'Stjerner i trøjen'. Et nyt Discovery-program, hvor en række kendte ansigter dyster i diverse militærøvelser. Hun er en af de kendisser, der har takket ja til udfordringen.
Og en udfordring blev det i den grad for den 41-årige altmuligkvinde.
Hun har i gennem tiden været både realitydeltager, model, iværksætter, radiovært og blogger, men aldrig har hun oplevet noget lignende dét, der fandt sted på Bornholm.
»Det var ligesom at være rekrut rigtigt. Når kameraerne slukkede, var vi stadig i det. Det synes jeg næsten var det værste. Jeg havde rigtig svært ved ikke at kunne kontakte min familie – ikke at kunne køre min forretning. Det var et kæmpe bøvl og en stor omkostning for mig, at jeg var nødt til at sortere det fra.«
Allerede ved ankomst til solskinsøen mærkede hun, hvordan de nye rammer ikke just passede hende.
»I de første 24 timer var det super stressende ikke at have adgang til telefon og mail. Det var ikke sådan, at jeg fandt det afslappende. Jeg synes, det var sygt stressende at være afskåret.«
»Det var en underlig følelse af ikke at være produktiv. Jeg gik jo bare rundt og gloede eller råbte, og det var altså meget mærkeligt.«
Strabadserne på Frennenæs Kaserne blev styret af Dar Salim og Jacob Riising samt virkelige befalingsmænd. Det var kæft, trit og retning. Alt var styret oppefra.
»Det var en kæmpe udfordring, for jeg er ikke vant til, at der er nogen, der bestemmer over mig. Sådan er det jo ikke i min hverdag – der er det jo mig selv 100 procent. Jeg skulle virkelig lige vænne mig til, at det hele var så planlagt, skemalagt. De bestemte, hvornår vi skulle tisse, hvornår vi skulle spise.«
»Det var ikke sådan, man lige kunne få en kop kaffe. Der var aldrig kaffe. Hvad vi dog ikke ville have gjort i løbet af dagen for en kop kaffe altså. Jeg er heller ikke vant til at gå en hel dag og sulte. Det var en prøvelse.«
»Jeg var jo gået første dag, hvis det var i virkeligheden. Det ville jeg ikke kunne. Men nu vidste jeg jo, at det havde en ende. Jeg kunne se en udgang,« griner hun.
Latteren bliver også slået stort op, da B.T. spørger, hvad hun så har taget med sig fra oplevelsen.
Hun fortæller, at særligt hendes kæreste, som til daglig er jagerpilot, havde gjort sig forhåbninger om, at hun ville blive en smule mere organiseret – mere afrettet – som hun kalder det.
»Jeg er så uorganiseret og et kæmpe rodehoved. Det må simpelthen være frustrerende for ham at leve sammen med sådan en som mig. Dét kan jeg sætte mig ind i nu. Jeg synes, det er utroligt, at han har sådan en stor tålmodighed og overbærenhed på den front.«
Refleksion og anerkendelse til trods agter du dog ikke at ændre noget?
»Nej!«
»Jeg tror, jeg er for gammel til at nye tricks. Men hushjælpen har været her lidt flere timer.«
Det lyder, som om du absolut ikke fortryder at have sagt ja til at være med?
»Nej, men havde du spurgt mig, lige da jeg stod i det, havde jeg nok spurgt, om jeg kunne komme med hjem.«
Før Mascha Vang trak i militæruniformen, var hun tilfreds med sit bloggerliv. Sine besøg på lækre hoteller og restauranter. Sine overdådige kjoler. Sit trygge familieliv. Sine optrædener på røde løbere.
Intet tyder på, at hun vil skifte de ting ud med feltrationer, sløringsmaling og styrkeøvelser igen lige foreløbig. Eller nogensinde.
»Jeg var måske ikke helt så G.I. Jane, som jeg troede, jeg ville være.«
»Det er ikke det, jeg kommer til at barbere mig skaldet for. Det er da helt sikkert. Jeg troede, at fordi jeg var fra Nordjylland, kunne jeg sagtens. Men jeg kommer ikke til at skifte karriere. Lad mig sige det sådan.«
