På Odense Teater sidder instruktør Martin Miehe-Renard i foyeren. Solen stråler udenfor, og forude venter premieren på teaterudgaven af den gamle klassiker 'Jul på slottet', som DR havde som julekalender for årtier siden.
Martin Miehe-Renard har haft travlt med stykket, som han selv skrev for snart mange år siden, men det har været et arbejde udført i skyggen af en familietragedie. Noget, som instruktørens højre lillefinger bevidner på sin egen stilfærdige måde.
»Det her er hans ring. På den måde har jeg ham altid med mig. Han bar den på ringfingeren, men der kan jeg ikke passe den, så jeg må have den på min lillefinger,« siger Martin Miehe-Renard og kigger ned på en sølvring på sin hånd.
Det var 11. september i år, at instruktørens 31-årige søn Oliver Miehe-Renard gik bort. Martin Miehe-Renards kone, Karin Jagd, offentliggjorde den tragiske nyhed i et opslag på Facebook.
En uge efter var Martin Miehe-Renard igen i gang med sit arbejde med stykket, som er baseret på den julekalender, han selv forfattede det originale manuskript til.
»For mig var det et valg. Jeg tænkte: 'Jeg tror, det er godt for mig at komme i gang med at arbejde igen'. Det er jo noget, der aldrig vil forsvinde,« siger han.
»Alle har været så søde her, og Jacob Schjødt, der er teaterdirektør, ringede og spurgte, om vi skulle udsætte, men jeg sagde: 'Hvornår skal vi udsætte til?' 'Om år?' Det her vil altid være med mig. Det er et livsvilkår'.«
Instruktøren fortæller, at de mørkere tanker og følelser især kommer, når han er alene. For sorgen over sønnen er stor, og de første uger efter, han gik bort, var især svære at komme igennem.
»Det er et stort sort hul, der aldrig kan fyldes op. Og det er måske det sværeste ved det hele. Normalt når man oplever kriser, kan man gøre noget. Så kan man handle, men det her kan jeg ikke ændre på nogen måder,« siger Martin Miehe-Renard.
Da han vendte tilbage til teateret efter sønnens død, talte han ved læseprøven til de andre, der er med til at lave stykket.
»Jeg lagde ud med at sige: 'Jeg har været ude for den her forfærdelige, forfærdelige tragedie i familien, og ord kan ikke beskrive, hvor forfærdeligt det er, og hvor forfærdeligt vi har det med det,« siger Miehe-Renard og fortsætter:
»'Men her er jeg af egen frie vilje. Jeg vil gerne have, I griner, at I fortæller vittigheder, og at I spørger mig, hvis der er noget, I vil vide om det.'«
For selvom Martin Miehe-Renard har mistet sin søn og ikke tøver med at kalde det en familietragedie, så er det livet, han vil lade fylde. Ikke døden.
Efter sit tab har han oplevet, at det sågar kan være udfordrende bare at se Netflix, fordi mange ting drejer sig om død og tab. Så meget, at det nogle gange har slået ham at være tragikomisk.
For sorgen er der. Den går ikke væk. Men for Martin Miehe-Renard skal der også være plads til det muntre.
»Det er min måde, for hvis ikke der er plads til det muntre, så hylder vi døden,« siger han og understreger, at skuespillerne og han har fundet en måde at få det til at fungere på, og at holdet har været 'vanvittig søde'.
Martin Miehe-Renard, hans kone Karin Jagd og deres børn Sally og Malthe har ønsket at holde det privat, hvordan Oliver Miehe-Renard gik bort i september.
