Skuespiller og instruktør Martin Miehe-Renard og skuespiller Karin Jagd har mistet deres søn Oliver.

Det skriver Karin Jagd i et opslag på Facebook.

'Vi skriver her for at meddele, at vi har mistet vores elskede søn og bror: Oliver Louis Jagd Miehe-Renard d. 11/9-2021. Vi er knust af sorg.'

Opslaget er underskrevet af forældrene Martin Miehe-Renard og Karin Jagd, samt Olivers søskende Malthe og Sally og deres partnere.

For år tilbage inviterede skuespiller Karin Jagd og Martin Miehe-Renard indenfor i familiens køkken sammen med børnene Oliver, Malthe og Sally.
For år tilbage inviterede skuespiller Karin Jagd og Martin Miehe-Renard indenfor i familiens køkken sammen med børnene Oliver, Malthe og Sally. Foto: BENT MIDSTRUP
Vis mere

I samme opslag frabeder familien sig henvendelser sig fra pressen.

Sønnen Oliver Louis Jagd Miehe-Renard blev 31 år.

Hans dødsårsag er endnu ikke offentliggjort.

Oliver Louis Jagd Miehe-Renard var ikke skuespiller som det meste af sin familie, men han medvirkede som yngre i mindre roller i både kortfilm, tv-serien 'Lulu & Leon' og sin fars julekalender 'Alletiders julemand'.