Fredag festede Martin Jensen løs i 35 meters højde.

En fest, han afholdte alene på toppen af Aalborg Kongres Center, men for over en million seere rundt om i verden. Flere seere, end der var at finde foran skærmen ved 'X Factor'-finalen.

»Det er fantastisk, at det blev set af flere og af så mange mennesker. Det er vildt at kunne komme op over de tal, som et af Danmarks største tv-underholdningsprogrammer kan levere,« forklarer 'X Factor'-dommeren til B.T.

For med over 1,5 millioner seere til sin koncert slog Martin Jensen 'X Factor'-finalen med knap 500.000 seere. Finalen havde nemlig 'kun' 1,1 million seere.

Der blev ikke sparet på noget som helst under koncerten.
Der blev ikke sparet på noget som helst under koncerten. Henning Bagger

Og selvom det med stor sandsynlighed er fordi 'X Factor' kun har danske seere, så er det stadig vildt i Martin Jensens øjne, at han nu har lavet den tiendemest afspillede begivenhed inden for gaming og musik i hele verden.

Koncerten blev streamet på hjemmesiden Twitch, hvor blandt andet kollega-dj'en Diplo tidligere har givet koncert.

»Det er fantastisk, at man kan lave noget og skabe en glæde for folk, der ikke har noget at lave for tiden en fredag aften. Det her er et nyt indspark med musik til folk, og det er en tak til dem, der følger med, og jeg vil gerne lave mange flere onlinekoncerter, da det giver glæde i de små hjem.«

»Helt overordnet set har der kun været positiv feedback på showet. Også folk i Aalborg synes, det var fedt, og det var fedt endelig at være tilbage, for det er det, jeg lever for. 'X Factor' er interessant og livsbekræftende, men det er musikken og at spille selv, jeg brænder for.«

DJ Martin Jensen ses her live fra taget af scenetårnet i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), fredag aften den 16. april 2021. Martin Jensen har spillet på nogle af de største scener verden over, Fredag aften kunne man opleve den verdenskendte DJ Martin Jensen i hjemmets trygge rammer. Det sker med hans unikke koncertkoncept Me, Myself Online, hvor han live fra taget af scenetårnet i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) byder op til et brag af en hjemmefest. Koncerten kan ses live på Martin Jensens Twitch-kanal fra kl. 20.00.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
DJ Martin Jensen ses her live fra taget af scenetårnet i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), fredag aften den 16. april 2021. Martin Jensen har spillet på nogle af de største scener verden over, Fredag aften kunne man opleve den verdenskendte DJ Martin Jensen i hjemmets trygge rammer. Det sker med hans unikke koncertkoncept Me, Myself Online, hvor han live fra taget af scenetårnet i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) byder op til et brag af en hjemmefest. Koncerten kan ses live på Martin Jensens Twitch-kanal fra kl. 20.00.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Henning Bagger

Og det gik ikke stille for sig i Aalborg, for med den helt store pakke i form af ild, 750 stykker fyrværkeri, 750 store lamper og god musik, så kunne arrangementet ses flere kilometer væk, og det fik umiddelbart intetanende borgere til at kontakte politiet, men der var ikke noget at komme efter – for koncerten var godkendt.

»Det var en dyr fornøjelse at lave showet. Det, der helt klart har kostet mest, har været lys og fyrværkeri. Men der har været så meget andet, som også koster. Så det har været en gratis koncert for mit vedkommende,« fortæller Martin Jensen og fortsætter:

»I sådan en tid som nu, så det her med, at man kan betale leverandørerne fuldt ud med alt det, der skal gøres, det er for fedt. Heldigvis kostede det mig ikke penge denne gang – vi gik nærmest i nul, de andre onlinekoncerter har ellers kostet mig.«

DJ Martin Jensen er netop blevet færdig med sin første sæson som dommer i 'X Factor'. Til november vender han tilbage til Aalborg for at spille en indendørs koncert i AKKC og i Falkoner Salen – og denne gang bliver det ikke en onlinekoncert, men en 'rigtig' koncert, som han lige har sat til salg.

Simon Kvamm og Martin Jensen. X Factor finale, på TV2 fredag den 9. april 2021. foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021).
Simon Kvamm og Martin Jensen. X Factor finale, på TV2 fredag den 9. april 2021. foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021). Martin Sylvest

Om dommeren vender tilbage til 'X Factor'-dommerbordet i 2022, det vides ikke endnu. I hvert fald hvis man spørger Martin Jensen selv.

»Ingen ved det, alle taler om det, det er det, jeg har at sige på nuværende tidspunkt,« slutter Martin Jensen af med.