Mads Mikkelsen brillerer i filmen 'Druk', der lige nu vises i biografer over hele landet.

Hans bud på den livstrætte gymnasielærer, der opdager glæden ved livet – og alkoholen – har begejstret coronatrætte danskere.

Siden premieren for lidt over en måned siden har 625.165 danskere været i biografen for at se Thomas Vinterbergs film om fire mænd i midtlivskrise.

Mads Mikkelsens afsluttende dansescene er en hyldest til alt dét, vi savner — og som ikke handler om afstand, sprit og mundbind.

Hanne Jacobsen og Mads Mikkelsen til gallapremieren på Falling i Imperial i København, mandag den 26. oktober 2020. Falling er skuespiller Viggo Mortensens instruktør- og manuskriptdebut.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Hanne Jacobsen og Mads Mikkelsen til gallapremieren på Falling i Imperial i København, mandag den 26. oktober 2020. Falling er skuespiller Viggo Mortensens instruktør- og manuskriptdebut.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Foto: Emil Helms
Vis mere

Men lige nu er selv stjernens liv sendt i dvale af pandemien, lod han forstå, da B.T. mandag aften mødte ham til filmpremiere i Imperial.

Hvad er det næste, du skal lave?

»Ingenting, der er corona. Så lige nu bliver tiden brugt på at være mig,« svarede Mikkelsen.

For at fordrive tiden var han sammen med sin kone, Hanne Jacobsen, gået i biografen for at se premieren på dansk-amerikanske Viggo Mortensens nye film 'Falling'.

En film, hvor Viggo Mortensen både spiller hovedrollen og instruerer. Det oplagte spørgsmål var derfor:

Overvejer du selv at springe ud som instruktør?

Svaret fra en kæk Mads Mikkelsen lød:

»Ja, nogle gange — hvis en scene er for dårlig.«