Hundredvis af kilometer havde han oven på en lang arbejdsdag tilbagelagt på mørke lande- og motorveje, før afkørsel 14 endelig signalerede hjem. Alligevel drejede han ikke fra.

»I stedet for at køre hjem kørte jeg talrige gange op på tankstationen. Så sad jeg deroppe med en avis og en kop i en times tid, indtil jeg var stensikker på, at alle var gået i seng. Sådan skal det jo ikke være, vel?« spørger han. »Men at være hjemme var som at have en haveflise på brystet.«

Mads Christensen slår afvæbnende ud med armene. De selvsamme arme, der kort forinden i bidende frost og under den klare vintersol i åbenstående skjorte stod og vinkede. »Her er jeg,« råbte han, rakte en hjælpende hånd ud, advarede om den lidt lumske 'entré', inden han bød indenfor i dét, der er hans nye hjem.

'Reckless Ruby' har han omdøbt sin 48 fods lange sejlbåd. Opkaldt efter en af de første bomber, der blev kastet over Berlin. Men det er en helt anden historie. Og dog.

Sidste år blev et markant vendepunkt for den tidligere blærerøv, Mads Christensen. Ikke alene blev han skilt efter 20 års ægteskab, han landede også i en økonomisk krise på grund af corona-nedlukningerne.
Sidste år blev et markant vendepunkt for den tidligere blærerøv, Mads Christensen. Ikke alene blev han skilt efter 20 års ægteskab, han landede også i en økonomisk krise på grund af corona-nedlukningerne. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

For 56-årige Mads Christensens eget liv er sprængt i atomer. Af en bombe, han selv udløste. Det, der indirekte har ført til, at han lige om lidt kan kalde sig brevkasseredaktør. På B.T.

Efter 20 års ægteskab sagde han pludselig stop, pakkede en taske og forsvandt fra familiens hjem for enden af afkørsel 14. Dét hjem, der havde skabt den trygge og stabile ramme om tre børns liv, som skilsmissebarnet Mads Christensen aldrig selv fik.

»I årevis havde jeg gået og foregøglet mig selv at være godt kørende på alle mulige måder. Jeg levede jo et mønsterliv med nydeligt hus, pæn hæk, veltrimmet plæne, designermøbler, lakseknive, helleflynderknive, lammekølleknive, udbenerknive, og hold kæft, hvad vi ikke havde af glas! Chardonnay-, bourgogne-, cremant-, champagneglas!«

Han ryster på hovedet. Og fortsætter:

»Tre sunde, raske, smukke, velfungerende og socialt eftertragtede børn. En hund, der kom, når man kaldte, en smuk kone og en smart bil. Det kunne ikke blive bedre. Og det troede jeg også selv på i mange år.«

»Når jeg nu ser tilbage på det, må jeg erkende, at jeg har lidt af klaustrofobi og åndenød i mange år. Men jeg har undertrykt det.«

»Jeg elsker jo mine børn, og jeg elskede også min kone, men jeg var simpelthen ikke i trivsel i det pæne liv. Jeg havde malet mig selv op i en krog af det glansbillede, at alt skulle være så rigtigt, at jeg skulle være så rigtig, at jeg var den perfekte mand og nok skulle vise alle de andre, hvordan en ordentlig mand var.«

Arkivfoto af Mads Christensen og hans kone Camilla, som han sidste forår forlod efter 20 års ægteskab.
Arkivfoto af Mads Christensen og hans kone Camilla, som han sidste forår forlod efter 20 års ægteskab. Foto: Simon Knudsen
Vis mere

Mads Christensen tager en dyb indånding. Er en tydeligvis mere ydmyg og reflekterende version af sig selv.

»Havde jeg været en rigtig mand med rigtige nosser, så havde jeg taget konsekvensen af det langt tidligere. Men det turde jeg heller ikke. Så det var først, da jeg kom til at kysse en anden pige, at det gik op for mig, at det var uholdbart.«

Han smiler. Næsten undskyldende. Der er ikke meget plads at rutte med i hans hjem. Fire gange otte meter vil han skyde på. Han har vasket gulvet i dagens anledning. Det skulle helst ikke se for sølle ud. Han serverer, hvad han jokkende kalder 'Rungsted latte', kaffe med Bailey. I stedet for mælk. Pladsen i det lille køleskab må optimeres.

Dæmpet jazzmusik ligger som et beroligende baggrundstæppe til den hudløst ærlige snak om at lande i en mandekrise.

»Jeg havde ingen steder at tage hen. Og båden har i mange år været mit refugie, har altid været min lille hule. Haveflise-følelsen har jeg aldrig haft her,« siger han om den dag, han forlod sit gamle liv. Og den gamle 'Mads Blærerøv'.

»Så er jeg bare blevet her af nød. Og har stille og roligt fundet ud af, at det i virkeligheden er en velsignelse.«

Det var af nød, at Mads Christensen sidste år flyttede ned i sin båd. Siden har han fundet ud af, at det enkle og minimalistiske liv passer ham godt.
Det var af nød, at Mads Christensen sidste år flyttede ned i sin båd. Siden har han fundet ud af, at det enkle og minimalistiske liv passer ham godt. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Det er ikke kun på det punkt, at Mads Christensen version 2.0 er blevet klogere. Så klog, at han nu debuterer som brevkasseredaktør i B.T.

For han føler, at han i dag har meget mere at bidrage med, end han havde tidligere. Ikke mindst over for andre mænd.

»Da jeg i 1998 skrev 'Den store blærerøv', blev jeg en 'storebror' for rigtig mange mænd. Det er lidt den samme funktion, jeg tilstræber her. Det er bare et andet emne. Nu er jeg ligeglad med portvin og slips og blanke sko. Det er noget andet, der optager mig. Jeg taler fra bunden af spanden,« siger Mads Christensen.

Men han er i dag flov over, at tonen fra bunden af spanden var lovlig ærlig den første tid.

»Jeg var exceptionelt og upassende åbenmundet sidste forår. Jeg blev nærmest høj på en rus om, at nu skulle jeg være ærlig, og blev bombarderet med positive henvendelser fra fremmede mænd. Så jeg troede, at jeg var Messias.«

»Men jeg kom til at sige al mulig indiskret plumpt, som bare udstillede min i forvejen stakkels kone og gjorde mig selv endnu mere til grin. Nu er jeg mere forsigtig. Men missionen er der stadigvæk.«

Det har dog ikke været gratis at nå dertil.

Arkivfoto af den tidligere blærerøv Mads Christensen og hans dyre ure.
Arkivfoto af den tidligere blærerøv Mads Christensen og hans dyre ure. Foto: LARS MØLLER
Vis mere

»At blive skilt, fuldstændig miste selvtilliden og også miste sit arbejde og indtægt, skylde til højre og venstre? Det var mange ting på én gang,« siger manden, der engang var kendt som 'Blærerøven'. Ham med de hurtige biler og dyre Rolex-ure.

Han er stadig sit charmerende, veltalende og hurtigsnakkende gamle jeg. Men alvoren lyser ud af øjnene. Mads Christensen kniber dem sammen.

»De første måneder var jeg akut selvmordstruet. Indtil for nylig havde jeg et jagtgevær inde i skabet dér,« siger han og peger.

»Det eneste, der afholdt mig fra at skyde mig selv, var, at jeg synes, det var pinligt for børnene, at de i skolen skulle forklare, at deres dumme far havde skudt sig selv.«

»Jeg var fristet i lang tid, fordi jeg ikke kunne se nogen ende på det. Synes, at det hele var ad helvede til, og at alt, hvad jeg rørte, gik i kludder. Og jeg havde store problemer med at holde mig selv ud i det. Så jeg anbefaler bestemt ikke nogen at blive skilt,« siger Mads Christensen om at være helt ude på kanten.

Så peger han igen. Ind mod det eksklusive lejlighedsbyggeri på land.

Mads Christensen er ikke i tvivl om, at det er Søren Fauli, der reddede hans liv. Deres venskab udspringer af 'Mads og Monopolet'.
Mads Christensen er ikke i tvivl om, at det er Søren Fauli, der reddede hans liv. Deres venskab udspringer af 'Mads og Monopolet'. Foto: Claus Bjørn Larsen
Vis mere

»Det er Søren Fauli, der reddede mit liv. Det er jeg ikke i tvivl om. Det var ham, der gav mig en redningskrans. Han bor lige heroppe, og vi drikker jævnligt kaffe. 'Du er i chok, det er derfor, du løber rundt som en kylling uden hoved på en gårdsplads. Det er derfor, du opfører dig dumt og gør dumme ting. Du må holde op med at forvente rationelle tanker af dig selv, for du er i chok', sagde han. Det blev mit vendepunkt.«

Han læner sig tilbage i stolen, strækker de lange ben ud. Smiler taknemmeligt.

»Jeg har haft store sjælekvaler med skam og skyld og dårlig samvittighed over for min kone, som slet ikke havde fortjent det, og over for de børn, som var fuldstændig uskyldige. Jeg har sindssygt dårlig samvittighed, føler mig skamfuld, mindreværdig og dårlig i alle mulige sammenhænge. For jeg var stensikker på, at jeg ikke skulle skilles.«

»Om jeg er blevet bedre menneske? Jeg er i hvert fald undervejs i min jagt på afklaring, jeg er blevet meget mere ærlig over for mig selv. Og dét, der vil komme ud af min mund, vil være mindre forlorent og mere tænksomt. Det er min ambition.«

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Kontakt Livslinien på telefon 70 201 201 eller læs mere på www.livslinien.dk