Den tidligere statsministerfrue Lone Dybkjær har kræft i store dele af sin krop.

Først fik hun i 2011 konstateret brystkræft, og siden har den spredt sig til lunger og lever.

Det fortæller den 79-årige kvinde i Radio24syv-programmet Finnsk Terapi, hvor Finn Nørbygaard er vært.

Her spørger komikeren ind til politikerens fremtidsudsiger.

Lone Dybkjær ses her under den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensens bisættelse i 2016. Her deltog hun sammen med sin ægtefælle siden 1994, Poul Nyrup.
Lone Dybkjær ses her under den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensens bisættelse i 2016. Her deltog hun sammen med sin ægtefælle siden 1994, Poul Nyrup. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

De er ikke lyse, må hun konstatere.

»De muligheder, der er, er ligesom tyndet ud. Jeg håber, det ikke udvikler sig til, at jeg får smerter.«

I programmet fortæller hun også, at husbonden, Poul Nyrup, hjælper ekstra til i hjemmet, nu hvor hun ikke selv er på toppen længere.

Blandt andet takker hun ham for, at han sørger for at lave mad - ellers havde hun nemlig slet ikke fået spist, fortæller hun.

Men selvom diagnosen er dyster og dødelig, er Lone Dybkjær taknemmelig for sit liv og den medvind, hun trods alt har.

»Jeg har meget at være taknemmelig for. Jeg har været så priviligeret i mit liv,« siger hun afsluttende i programmet.

I 2013 mistede Lone Dybkjær sin datter, Lotte Dybkjær, efter mange års kamp med nervesygdommen sclerose.

Året forinden havde Lone Dybkjær mistet sin far.