Når de om et par uger går på scenen i Tivoli iført stramt outfit og rå rockattitude og får den gamle have til at gå amok med hits som ‘Måne, sol og stjerner’ og ‘Mine øjne de skal se’, er det afslutningen på et uventet eventyr.

»Så står vi dér, tre damer midt i 60erne og høvler derudaf. Ingen af os vidste, hvad der var for en raket, vi havde sat ild til og sat os på. Det kom helt bag på os,« siger Lis Sørensen. Helt glad.

Det er selvfølgelig turnéen med Anne Linnet og Sanne Salomonsen, hun taler om. En gendannelse af det legendariske Anne Linnet Band, som fra 1980 til ‘82 væltede Danmark med deres girlpower. Men pludselig var det slut.

I sin biografi lægger Lis Sørensen ikke skjul på, at bruddet dengang ikke kunne være anderledes. At de til sidst havde svært ved at rumme hinanden og deres forskellige karrierer.

Tre unge stjernespirer i Anne Linnet Band anno 1980. Billedet er taget ugen efter, at Anne, Sanne og Lis havde givet deres første koncert.
Tre unge stjernespirer i Anne Linnet Band anno 1980. Billedet er taget ugen efter, at Anne, Sanne og Lis havde givet deres første koncert. Foto: Jesper Stormly Hansen/Scanpix
Vis mere

»Det er 38 år siden, at vi slap hinanden. I første omgang var vi ret usikre på, om vi selv havde mod på det og lyst til det.«

»Jeg tænkte da meget på, om jeg kunne stå og synge de sange 40 år efter. Men jo, det kunne jeg godt,« smiler Lis Sørensen, som de seneste måneder sammen med sine to kolleger har badet sig i succes.

»Det er vildt. Vi er dybt taknemmelige. Dengang var vi tre kvinder med hver vores drømme, hver vores visioner. Nu har vi fået drømmene opfyldt og er blevet meget bedre til at rumme hinanden. Det er sgu smukt!«

Sin egen lange karriere er Lis Sørensen mindst lige så taknemmelig for.

For selv om der har været bump på vejen og tidspunkter, hvor hun har tvivlet på sin egen berettigelse i en omskiftelig branche, har hun musikalsk altid fundet hjem igen.

Og i en alder af 64 befinder hun sig et bedre sted end længe. Også selvom hun for to år siden blev skilt fra sin mand gennem 29 år, trommeslager Jan Sivertsen.

»Livet kører jo videre. Det er et valg, vi har taget, at det skal være sådan her, og jeg ser tilbage på alt det, der har været godt.«

»Det har været fantastisk at arbejde så meget sammen, og have det liv sammen også. Jeg vælger at mindes de gode ting og vores skønne voksne søn,« siger Lis Sørensen om deres 27-årige søn Sylvester, som helt bogstaveligt er flasket op med musik og i dag selv er sangskriver og producer.

Dermed er han klar til at bære familiens musikalske fakkel videre dén dag, det skulle komme dertil.

Men står det til Lis Sørensen, går der mange år endnu, før hendes egen får lov til at brænde ud.

Hun skal om ikke bæres ud fra scenen, så i hvert fald blive ved så længe, fysikken holder.

For - som hun siger - man bliver først gammel, når man er syg. Og alderen trives hun umanerligt godt med.

»Jeg kan kun sige, at der ikke er en skid at være bange for. For der følger en masse afklarethed med at have rundet de 60,« siger Lis Sørensen med smil i øjnene.

»Mit liv er blevet mere fantastisk, end jeg havde drømt om. Jeg havde da aldrig forestillet mig, at jeg som 64-årig ville have fysikken og energien til at spille 3-4 koncerter om ugen. Men det kan jeg, fordi jeg har holdt min turnémuskel vedlige. Og jeg glæder mig. Hver gang.«

»Det eneste, jeg kan fortryde, er, at jeg ville gerne have haft nogle flere børn. For hvis man kunne gange den kærlighed og fornøjelse, jeg har med min søn, ville det have været fantastisk. Men jeg har ham. Og det er egentlig nok.«

Lis Sørensen er aktuelt med biografien ‘Jeg er kommet for at synge’ og turnerer derudover med eget band helt frem til foråret.