Hun er kendt som dronningen af reality-tv. Han er kendt som kongen af bokseringen. Nu går de sammen om et nyt projekt, der bringer dem rundt i Danmark.

Der er selvfølgelig tale om søskendeparret Mikkel og Linse Kessler.

De to går nu sammen om at lave et talk-show, der skal handle om alt fra boksning til livet som tv-kendis, skriver Mikkel Kessler på Facebook.

'Vi har talt om at gøre det her i laaang tid, og nu gør vi det sgu. Vi, Mikkel og Linse, byder velkommen til en vaskeægte, hyggelig, morsom og fed aften i godt selskab,' skriver han.

Mikkel Kessler stoppede sin karriere i bokseringen i 2013. Han har siden forsøgt at gøre comeback, men skader tvang ham til at droppe det.
Mikkel Kessler stoppede sin karriere i bokseringen i 2013. Han har siden forsøgt at gøre comeback, men skader tvang ham til at droppe det. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Linse Kessler har i mange år været en af de mest kendte tv-personligheder med sin hovedrolle i tv-serien 'Familien fra Bryggen', som bliver sendt på TV3.

Mikkel Kessler har holdt sig ude af serien siden første sæson. Han har dog ikke holdt sig fra skærmen eller Viasats kanaler, hvor han har optrådt som ekspert i forbindelse med store bokse-events.

Netop boksning, livet som tv-kendis og deres fælles opvækst på Islands Brygge, bedre kendt som Bryggen, bliver omdrejningspunkt i deres nye show 'The Kesslers', der får premiere i Svendborg 3. september.

'Vi kan godt love, at det ikke bli'r kedeligt,' skriver Mikkel Kessler.

Linse Kessler har fans i alle aldersgrupper. Her ses hun på Bogforum i forbindelse med lanceringen af hendes bog
Linse Kessler har fans i alle aldersgrupper. Her ses hun på Bogforum i forbindelse med lanceringen af hendes bog Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere