Stjernerne har ligesom alle andre forskellige sager de brænder for, og derfor har nogle af Hollywoods topnavne følt sig nødsaget til at stille krav, når de tager til de store prisuddelingsfester.
Det gør blandt andet, at en kæmpe stjerne, som Leonardo DiCaprio, som er stor fortaler for miljøhensyn, har taget et valg om ikke at spise den oprindelige hovedret til Golden Globes-uddelingen.
Det afslører en af repræsentanterne for Hollywoofd Foreign Press, der står bag den store pris.
Den svenske journalist Magnus Sundholm fortæller, at der skulle serveres chilensk havaborre 5. januar ved middagen til prisuddelingen.
Det er dog en ret, som ifølge Leonardo DiCaprio er problematisk i forhold til at leve miljørigtigt, og derfor har han frabedt sig retten.
Leonardo DiCaprio er dog ikke den eneste, der har haft behov for at ændre i menuen.
Joaquin Phoenix, som er nomineret for sin hovedrolle i filmen 'Joker', har frabedt sig af spise desserten, som er en citronmousse.
Han er nemlig veganer, og holder sig derfor ikke alene fra kødprodukter, men også mælkeprodukter, som der er i citronmoussen.
Ifølge Sundholm kom kravene til menuen dog lidt sent. for man havde allerede lagt menuen og fået den trykt.
Derfor måtte man sørge for at få lavet en helt ny menu til arrangementet, så både Phoneix, og DiCaprio, der er nomineret for sin rolle i 'Once upon a time in Hollywood' blev tilfredse.
Netflix er i år dem, som har høstet flest nomineringer. De er nomineret 17 gange, hvilket er over dobbelt så mange, som de næstbedste Sony Pictures, der har under halvt så mange nomineringer.
Det er et panel af omkring 90 medlemmer, som stemmer om, hvem der skal vinde de eftertragtede filmpriser.