Den nyreligiøse popstjerne Justin Bieber er godt i gang med at gøre sin krop til en zoologisk have.

Han har allerede en bjørn på brystet, en løve på overarmen og en ørn på maven. Nu har han fået endnu et dyr tatoveret, og denne gang på et meget opsigtsvækkende sted, nemlig halsen.

Der er tale om en fugl på siden af halsen, som er i flugt ind mod hans adamsæble. Ved siden af tatoveringen har han fået skrevet 'Forever thanks', altså 'Tak for evigt'.

Han har lagt et billede af den nye kreation Instagram tidligt fredag morgen, og hans mange fans har taget godt imod den.

Han har allerede scoret over 750.000 likes og 6.000 kommentarer, som for størstedelens vedkommende består af en masse smileyer med hjerteøjne.

Biebers mange fans kan glæde sig over, at stjernen efter længere tids pause fra musikken har meldt ud, at der er snart kommer flere popsange fra hans hånd.

Sangeren gik på pause i marts måned for at løse nogle indre problemer, der ifølge ham selv resulterede i en uhenstigtsmæssig og udsvævende livsstil. Siden da har han fundet Gud og er blevet gift med Hailey.

Hans liv kredser nu i høj grad om kristendommen, og han bliver ofte spottet af paparazzier når han er på vej til eller fra kirke forskellige steder i USA.