Hun tager de andre i hånden. Hjælper dem på vej, der ikke kan selv, der ikke tør tro, at den også er der for dem. Kærligheden. Men latteren runger højt, når hun skal fortælle om sin egen.

»Spørg løs. Hvad vil du vide?« griner Lene Beier hjerteligt og blotter det karakteristiske kridhvide tandsæt med de spidse hjørnetænder.

Kærligheden vender vi tilbage til.

Siden den 43-årige 'Landmand søger kærlighed'-vært for knap 10 år siden gjorde sin entré på tv, har hun med sit glade og ligefremme væsen vundet danskernes hjerter.

Nu er hendes entre i hjemmet i Dragør dog blevet lidt forsinket. Hendes ældste søn, Arthur, skulle til lægen.

»Bagdøren er åben, og hunden er fredelig,« skriver hun i en sms. Bruce Wayne hedder hunden og logrer ganske rigtigt med halen. Den er glad og imødekommende præcis som sin ejer, da hun kort efter kommer susende. En nærmest uudtømmelig positiv energi strømmer ud fra hende.

Lene Beier kalder sig selv 'grundglad', en der aldrig er sur. Præcis som på tv.
Lene Beier kalder sig selv 'grundglad', en der aldrig er sur. Præcis som på tv. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg er bare sådan én, der er grundglad. Jeg er aldrig sur,« forklarer Lene Beier om dén tilgang til livet, som hun har taget med sig fra Skive, hvor hun voksede op som den ældste af tre søstre i et fattigt men kærligt hjem, hvor der var højt til loftet.

»Jeg har aldrig fået noget forærende, og det er jeg glad for i dag. Jeg er vant til, at man skal arbejde, hvis der er noget, man gerne vil, og at man ikke skal være for fin til noget. Det er det, jeg har taget med mig, at det ikke handler om den enkelte, men om at få det til at lykkes sammen.«

Hun smiler ovre på den anden side af det store plankebord. Med hænderne omkring kaffekruset. For det er, hvad hun har fået. Fået det til at lykkes. Sammen.

En intens hvæsen under bordet afbryder hende. Det nyeste medlem af familien Beier prøver grænser af på Bruce Wayne, bider ham i halen og får kontant afregning.

Linselusen kalder Lene Beier hunden Bruce Wayne, som har en evne til altid at møve sig med på billederne.
Linselusen kalder Lene Beier hunden Bruce Wayne, som har en evne til altid at møve sig med på billederne. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Er du ok, Tandløs?« spørger hun bekymret og kigger sig omkring.

Killingen troner allerede triumferende på sofaryggen. Med ballade i øjnene. Ligesom Lene Beier havde, da hun var barn.

»Jeg kunne bare ikke holde min kæft. Heller ikke dengang,« griner hun. Men hun ved godt, at hendes højrøstethed i de år også hang sammen med tragedier, der væltede ned over hende, da hun var en sårbar teenager.

»Fra jeg var 11 til 13 oplevede jeg lidt for mange vilde ting: Mistede mine bedsteforældre, min onkel blev kørt ihjel, min lille fætter på tre druknede, og mine forældre blev skilt.«

Hun er vokset op ved havnen i Skive og at være tæt på vandet betyder meget for tv-værten Lene Beier, som bor i første række ved Dragør.
Hun er vokset op ved havnen i Skive og at være tæt på vandet betyder meget for tv-værten Lene Beier, som bor i første række ved Dragør. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg var højrøstet og svær at styre. Havde for meget ild i røven. Men ikke for at være ond,« forklarer hun om dét, der blev kimen til, at hun selv mange år senere uddannede sig til skolelærer. For at undervise dem, hun kalder de vilde børn.

»Dem har jeg altid haft en forkærlighed for,« siger hun.

I modsætning til dem, hun i datingprogrammet hjælper på vej, har kærlighed aldrig voldt Lene Beier problemer.

Det var på grund af Søren fra Skive, at hun efter gymnasiet flyttede til København. Han havde fået arbejde i en bank, og hun var lige blevet færdig med gymnasiet.

»Så jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne tage med. Jeg vidste alligevel ikke, hvad jeg ville.«

Forholdet gik i stykker. Andre kom til. Indtil hun i starten af 00'erne mødte manden i sit liv i køkkenet på en sushirestaurant i indre København.

»Og nu har vi været sammen i 100 år,« siger hun med et smil om manden, Anders Beier.

Helt så simpelt var det dog ikke. For Lene Beier havde faktisk allerede en kæreste.

Lene Beier med manden i sit liv, Anders Beier.
Lene Beier med manden i sit liv, Anders Beier. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Arh, det må du ikke skrive… stakkels Rune,« siger hun og har næsten røde ører.

»Han var i Canada, og vores forhold var helt på retur,« forklarer hun og understreger, at parret også havde nået at slå op, før hun som 25-årig bukkede under for Anders Beiers charme. Efter en tid.

»Jeg gad da ikke være kæreste med ham. Han var 21, var virkelig københavner-agtig smart dengang. Var sådan én, der strøg sit sengetøj, havde en attachemappe og en lille smart bil, han havde hentet i Italien,« siger hun med påtaget vrængen på næsen.

»Jeg havde altid forestillet mig, at jeg skulle have sådan en solid, jysk fyr. Han var alt for smart til mig. Det kunne jeg ikke overskue. Men det kunne jeg så godt alligevel.«

Hun smiler kærligt. Har overskuet ham med glæde i 18 år. Nyder deres sammenhold, at de er hinandens bedste venner og gode til at give råderum, som da Lene Beier i en alder af 35 meddelte, at hun ville opgive sit faste job som lærer for at blive tv-vært.

»Der kunne han sagtens have tænkt 'okay, vi har da også kun to børn og et huslån, vi skal betale'. Men han syntes, at det var en god ide.«

Tilmed finder han det helt naturligt at være den primære forælder til parrets to sønner, Arthur og Otto på 12 og 9, i hele sommerhalvåret, hvor Lene Beier rejser land og rige rundt for at optage såvel 'Landmand søger kærlighed' som 'Hjem til gården'.

»Vi er gode til at give hinanden plads,« siger hun glad og taknemmeligt.

At hun føler en dyb taknemmelighed over sit liv, tilskriver Lene Beier ikke mindst de to gange, hvor hun har været tæt på at dø.
At hun føler en dyb taknemmelighed over sit liv, tilskriver Lene Beier ikke mindst de to gange, hvor hun har været tæt på at dø. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Netop dét at være taknemmelig er en vigtig ting i Lene Beiers liv. Som ikke er kommet helt gratis. Faktisk udspringer den af, at hun to gange var tæt på at dø. Første gang var hun kun 25.

»Jeg havde lidt affundet mig med det, for jeg kunne mærke, at der var et eller andet helt galt,« siger hun om sit livtag med døden, der skyldtes en uopdaget stofskiftesygdom.

»Den taknemmelighed, jeg bagefter oplevede, har jeg taget med mig. Det med ikke at hænge fast i ting, ikke bære nag. Det kom primært dér. Jeg kan i hvert fald ikke huske, at jeg havde det på samme måde før,« siger Lene Beier om sin voldsomme oplevelse. Og tilføjer så med rynker i panden:

»Og så var jeg ved at dø igen, da jeg fik August. Det var vi begge to.«

Hun ryster det af sig. Dvæler ikke ved det tunge i sit liv. Fokuserer på det positive.

»Jeg går ikke rundt og og tænker, at det er synd for mig. Jeg prøver at bruge det til noget. Det har forstærket min fornemmelse af, at man ikke må tage ting for givet. Jeg har meget at være taknemmelig for. Og jeg tror, at det er derfor, jeg altid er så glad.«

»Helt ærligt, jeg har jo heller ikke noget at være sur over. Jeg føler mig heldig.« Og så smiler hun.

Lene Beier kan lørdag aften opleves i TV 2-programmet 'Bøh! Den, der skriger, taber'.