Den amerikanske skuespillerinde (én blandt mange titler) Lena Dunham har lagt et følsomt opslag ud på det sociale medie Instagram.

Her fortæller den succesfulde kvinde fra tv-serien 'Girls', som hun både har skrevet manuskript til, instrueret og medvirket i, hvordan hun i februar fik fjernet sin livmoder.

Efter 10 år med alvorlige smerter som følge af lidelsen endometriose - en lidelse, hvor livmoderslimhinden sidder på det forkerte sted - blev det for meget for skuespillerinden, der ikke så nogen anden udvej end at få fjernet sin livmoder som kun 31-årig.

Det gjorde hun til trods for, at hun altid har drømt om at stifte familie.

Men med lidelsen følger under alle omstændigheder også en stor risiko for, at barnet dør under graviditeten.

Det tager ni måneder at bringe et barn til verden, og netop derfor markerer Lena Dunham dagen, hvor hun fik fjernet sin livmoder. Ni måneder senere.

I sit opslag skriver hun:

'Jeg har aldrig fejret en ni-måneders dag før, og i aftes gik det op for mig, hvorfor det nummer føles så særligt,' skriver Lena Dunham blandt andet i sit Instagram-opslag om sin hysterektomi - en gynækologisk operation, hvor man fjerner livmoderen og som regel også livmoderhalsen, hvorved kvinden bliver steril.

'Min krop er så godt som helet, og hver dag finder jeg et nyt ar i mit hjerte, men i dag er jeg mig selv taknemmelig: Jeg vidste på en eller anden måde, jeg skulle vælge mig selv. Inderst inde har vi altid en fornemmelse af, hvem vi kan være, og hvem vi er. Min ven Paul gav min livmoder navnet Judy, og da hun opførte sig åndssvagt, forevigede vi hende, og derfor tatoverede jeg navnet på mine ribben, hvilket gjorde sindssygt ondt, selvom jeg var på smertestillende: #RIPJUDY. I dag siger jeg tak til Judy for hendes yndefulde afsked med min krop, som er stærkere, end jeg nogensinde har givet den bekræftelse for. Glædelig genfødsel.'

Lena Dunham har i en klumme i Vogue beskrevet sygdomsforløbet, hvor hun også fortæller, at hun er åben for adoption.

Dog gik Lena Dunham og sin daværende kæreste, musikeren Jack Antonoff, fra hinanden i begyndelsen af året efter fem års forhold. I klummen lægger hun op til, at sygdomsforløbet nok har spillet en rolle i bruddet.

Lena Dunham and Jack Antonoff arrive on the red carpet for the 66th Emmy Awards, August 25, 2014 at Nokia Theatre in Los Angeles, California. AFP PHOTO / Frederic J. Brown. FREDERIC J BROWN / AFP
Lena Dunham and Jack Antonoff arrive on the red carpet for the 66th Emmy Awards, August 25, 2014 at Nokia Theatre in Los Angeles, California. AFP PHOTO / Frederic J. Brown. FREDERIC J BROWN / AFP Foto: FREDERIC J BROWN
Vis mere