Det kom som en overraskelse for mange, da radioværten og iværksætteren Le Gammeltoft og Venstre-politikere Tommy Ahlers i efteråret stod frem som kærester.

Nu afslører Le Gammeltoft, hvordan de scorede hinanden.

Parret havde været kærester i et års tid, da de stod frem i begyndelsen af november. Men deres første møde fandt sted endnu tidligere, fortæller Gammeltoft i podcasten 'Mit livs overskrift'.

Det skete i begyndelsen af 2019, da Tommy Ahlers som en del af sin valgkamp lavede en videoserie om at gøre Danmark til et bedre iværksætterland.

V-folketingsmedlem og iværksætter Tommy Ahlers.
V-folketingsmedlem og iværksætter Tommy Ahlers. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen
Vis mere

Le Gammeltoft blev inviteret til at deltage, og den var hun med på.

»Som iværksætter kan man andet end at have respekt for den mand? Jeg var bare: 'Det vil jeg gerne',« forklarer hun i podcasten.

Allerede ved det første møde kunne politikeren og radioværten mærke, at de havde god kemi.

»Vi havde en ret grineren tone sammen. Det kan man også se i interviewet, vi griner ret meget sammen«, fortæller Le Gammeltoft, der også husker, at hun som noget af det første udbrød: 'Gud, du er meget højere, end jeg troede.'

Le Gammeltoft mødte Tommy Ahlers under optagelserne af en video. Og der var god kemi med det samme.
Le Gammeltoft mødte Tommy Ahlers under optagelserne af en video. Og der var god kemi med det samme. Foto: Anne Bæk
Vis mere

Men selv om Gammeltoft havde det sjovt sammen med den høje Ahlers, som hun skyder til at være omkring 1,88 meter høj, så var der dengang slet ikke amoriner i luften.

Le var dengang stadig i et forhold med ekskæreste Jesper, med hvem hun har to børn.

Senere samme år mødte Le Gammeltoft igen Tommy Ahlers under Folkemødet på Bornholm. De fulgtes på vej hjem til lufthavnen, og her fandt de endnu en gang ud af, at de havde det godt i hinandens selskab.

»Der fandt vi ud af, at vi havde det virkelig sjovt sammen, og blev enige om – lad os få et glas vin sammen på den anden side af sommeren,« siger hun og fortæller, at de efterfølgende sås nogle gange – fortsat som venner.

Men så gik Le Gammeltoft fra sin daværende kæreste. Og den nyhed nåede Tommy Ahlers.

»Og så fandt han ud af – i efteråret 2019 – gennem sin veninde Birgit Aaby, som jeg havde været på arbejde med, at jeg var blevet single og var gået fra min daværende kæreste, og så inviterede han på date,« fortæller Le Gammeltoft.

Hun fortæller ikke detaljer fra daten, men noget gik i hvert fald ret godt, for kærligheden begyndte at blomstre.

Efterfølgende blev parret kærester, og forholdet går fortsat rigtig godt.

Le Gammeltoft føler sig tryg og set, når hun er sammen med Tommy Ahlers, og hun har også lært at give slip og bede om hjælp, fortæller radioværten, der tidligere har været ramt af stress.

B.T. talte i november med både Tommy Ahlers og Le Gammeltoft, der begge var overvældede af de mange lykønskninger, som de havde fået, da deres forhold blev kendt.

»Altså, her på gangene på Christiansborg er der flere, der har sagt 'tillykke med kærligheden', ligesom hvis vi var blevet gift,« fortalte Ahlers dengang.

Parret fortalte også, at de egentlig ikke have forsøgt at holde det hemmeligt, men at det bare ikke var blevet kendt grundet corona, da de ikke havde kunnet vise sig ved så mange offentlige ting sammen.

Parret har begge børn med tidligere partnere, og det er også gået fint med at sammenføre børnene.

Hvorvidt parret overvejer at flytte sammen, afslører Le Gammeltoft ikke i podcasten, men hun er ikke afvisende over for muligheden.

»Måske en gang ude i fremtiden,« siger hun.