Til sommer flytter Le Gammeltoft og venstrepolitikeren Tommy Ahlers sammen.
De har netop fået nøglerne til deres nye hus på Holmen og glæder sig – allerede.
Begge har været i lange forhold før, men Le Gammeltoft tror, at de to har muligheden for at blive gamle sammen. Engang om mange år – når deres tilsammen fire børn er flyttet hjemmefra.
»Der er en anden ro i dag. Vi skal ikke stifte familie sammen. Det er bare mig og Tommy. Vi er kærlighedsprojektet,« siger hun med tryk på vi.
Det siger hun – selvfølgelig – fordi hun er forelsket. Men også fordi hun for første gang tør stå ved sig selv – over for en mand. Det giver hende håb for fremtiden.
»Jeg løber ikke længere fra noget. Hverken min fortid, min baggrund eller mig selv.«
Men hun er pinligt bevidst om, at hun skal ændre vaner, hvis det skal lykkes.
Det var fælles venner, der i efteråret 2019 præsenterede venstrepolitikeren og Le Gammeltoft for hinanden. På mange måder er de forskellige. Hun har studeret kulturformidling på universitetet og er direktør på mediet Heartbeats.dk. Han er jurist, blev kendt som investor i 'Løvens hule', blev senere minister under Lars Løkke Rasmussens regering og sidder i dag i Folketinget.
Helt fra begyndelsen har hun følt sig tryg ved ham. Hun ved ikke præcis hvorfor:
»For 15 år siden ville vi ikke være faldet for hinanden.«
Dengang levede hun et helt andet liv. Var radiovært på P3 og spillede på klubber både ude og hjemme.
»Jeg var dj, havde tatoveringer og spillede i bindegale klubber i udlandet. Jeg havde brugt hele min ungdom på at fjerne mig fra min akademikerfamilie og skabe min egen identitet.«
For alt i verden skulle hun ikke have en akademikerkæreste …
Men efter nogle hårde år i 30erne, hvor hun gentagne gange aborterede og undervejs gik ned med stress, har hun som 42-årig opdaget et Tommy Ahlers-formet hul i sit hjerte.
Hun skal bare turde give ham lov til at fylde det ud.
»Det er et evigt arbejde for mig at lære, at jeg ikke behøver klare mig selv – altid.«
I den hvide villa på Amager, hvor Le Gammeltoft endnu bor alene med sine to døtre, vågnede den niårige Filippa denne morgen med hylende betændelse i det ene øre og en ørering, der var forsvundet i materien.
Det gjorde ondt. Og ingen måtte røre. Det førte til en alvorlig snak om, at man aldrig må lade angsten lamme sig. Helt forsigtigt fik mor og datter lagt is på øret, renset flippen og fanget den piercing, der havde forputtet sig.
Selv øver Le Gammeltoft sig i at stirre angsten lige i øjnene. For lammelser har før kostet hende dyrt.
»Helt generelt er vi bange for at miste, for at blive afvist eller for ikke at blive elsket,« siger hun, der selv blev bange og lammet, da hun og hendes tidligere kæreste besluttede sig for at få børn.
Fem gange blev hun gravid, men tre af gangene endte det med en spontan abort. De gentagne skuffelser sled på parret, men de kunne ikke hjælpe hinanden i sorgen.
»Jeg var så låst i frygten omkring aborterne, at jeg ikke kunne tale om det.«
Hun forsøgte at bevare kontrollen. Søgte hjælp, bad om hormoner og skanninger og forklaringer. Men hun have svært at bearbejde sorgen – og tavsheden mellem parret voksede.
Til gengæld arbejdede hun manisk: Hun drev en bar og et pladeselskab, arbejdede som dj og radiovært og forsøgte at blive gravid, samtidig med at hun var mor for Filippa på halvandet år.
Først da et alvorligt stressnedbrud tvang hende til at stoppe op og gå i kropsterapi, begyndte Le Gammeltoft at blive klogere på sig selv og sine mønstre.
Første gang hun lå på briksen hos sin terapeut, knækkede hun helt sammen.
»Bagefter kunne jeg ikke køre bil hjem, for det hele var bare krakeleret.«
Siden har hun lært at trække vejret og mærke sin krop. Hun har opdaget, at en knude i maven er tegn på, at hun er bange. Og at irritation hos hende sætter sig som en blokade i halsen og gør det svært at ånde.
»Før i tiden var jeg ikke god til at sætte grænser, nu sætter jeg grænser over det hele. Pendulet er gået lidt amok. Jeg skal lige finde ud af, hvordan min måde at mærke mig selv på skal være. Men jeg prøver at bruge sproget og være lidt mere meddelsom,« siger hun.
Faktum er, at hun har skruet ned for arbejdet og op for følelserne.
»Følelser er smukke og beskidte og skøre og irrationelle. Det er et gigantisk kontroltab, når man går ind i sine følelser. Nogle gange kan det tage mig et døgn at finde ud af, hvad jeg føler.«
Men hun øver sig og bliver bedre.
»Jeg er stadig sindssygt bange for at miste, men jeg er blevet bedre til at sige det – og tale om det.«
Tanken om, at forholdet mellem hende og Tommy Ahlers kan slutte. At hun, når hun er 60 år, igen vil stå alene, skræmmer hende.
»Men jeg prøver ikke at blive låst af frygten. Jeg øver mig i at være til stede nu, hvor jeg er i gang med noget dejligt i stedet for at forestille mig, at det går galt. For der er sikkert 46 millioner ting, der vil gå galt de næste år.«
