Lars Brygmann om voldsom optagelse til 'Krudttønden': 'Det var meget specielt – alle var berørte'

For fem år siden kom terroren helt tæt på, da Omar El-Hussein skød og dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard og den jødiske vagtmand Dan Uzan. En historisk begivenhed, der i 'Krudttønden' er blevet gjort til fiktion.

Men hvilke tanker gør man sig som skuespiller, inden man tager del i et projekt om noget, der berørte så mange danskere så dybt? Det har B.T. spurgt Lars Brygmann om.

I 'Krudttønden' spiller han filminstruktøren Finn Nørgaard.

»Grundlæggende var jeg ikke bekymret for at sige ja til filmen, fordi det var instruktør Ole Christian Madsen, der stod bag. Jeg vidste, at han ikke var interesseret i det sensationsprægede. Der var en idé med filmen, og det blev jeg nysgerrig på.«

Den 63-årige skuespiller fortæller, at han gik til rollen som Finn Nørgaard, som han er gået til alle andre roller. Nogle optagedage var dog hårdere end andre.

»Det var dog anderledes de dage, hvor vi optog på Krudttønden. Det var meget specielt, og vi var alle berørte. Der blev lavet en en-til-en-gengivelse, og det bliver man berørt af. Især fordi jeg spillede et menneske, der har eksisteret.«

Selvom selve filmen hører til under fiktionsgenren, ændrer det ikke på, at den tager udgangspunkt i virkeligheden: en virkelig historie om virkelige personer.

Det mærkede Lars Brygmann ved premieren, hvor flere af afdøde Finn Nørgaards venner var til stede.

Han kalder mødet med vennerne »bevægende«.

»Der er en scene, hvor jeg kommer cyklende, og de sagde, at det var fuldstændig som at se Finn Nørgaard på en cykel.«

Filmens instruktør, Ole Christian Madsen, havde selv kendt Finn Nørgaard og følte derfor et særligt behov for at fortælle hans og de andre ofres historie.

Det er da heller ikke første gang, instruktørens film tager udgangspunkt i virkelige hændelser. Det var tilfældet med både 'Flammen og Citronen' og 'Steppeulvene'.

Begge fortællinger foregår dog årtier tilbage, hvorimod de dramatiske døgn for terrorangrebet i København stadig er i frisk erindring hos mange.

Det er dog ikke nødvendigvis et problem, mener Lars Brygmann.

Hvad tænker du om, at 'Krudttønden' bliver indspillet blot fem år efter angrebet?

»Nu siger du 'kun fem år'. Man kunne også sige, at det må være på tide at lave filmen, fordi der er gået fem år. Men der er ingen tvivl om, at tid betyder noget,« siger han og henviser til diskussionen om Christian Lollikes 'Manifest 2083'.

Et stykke, der er skrevet med udgangspunkt i det manifest, Anders Breivik skrev, før han dræbte 77 mennesker i Oslo og på Utøya. Stykket fik premiere lidt over et år efter massemordet, hvilket resulterede i en del kritik.

»Når folk reagerer sådan, er det jo, fordi der er mennesker, der har mistet livet, og pårørende, der har mistet deres kære. Alle er meget på vagt over for, om grusomme handlinger bliver gjort til genstand for ren underholdning.«

Det har selvfølgelig også været en overvejelse i tilfældet med 'Krudttønden', men Lars Brygmann mener ikke, at det er for tidligt at lave filmen. Han understreger, at pårørende er blevet inddraget og hørt.

»For mig at se er fem år passende. Det bliver jeg bekræftet i, når jeg ser filmen. Jeg synes ikke, der bliver drevet rovdrift på de pårørendes følelser.«