'Keeping Up With The Kardashians'-stjernen Kylie Jenner er flere gange blevet udnævnt til verden yngste selvskabte milliardær af finansmagasinet Forbes.

Men nu går magasinet ud og beskylder Kylie Jenner for at have forfalsket skattedokumenter og sin selvangivelse.

Forbes begrunder det med, at det er blevet gjort, så Kylie Jenner så rigere ud end hun er. Det skriver Sky News.

Finansmagasinet har derfor trukket deres kåring af Kylie Jenner som verdens yngste milliardær tilbage. Det er dog ikke det, Kylie Jenner er sur over. Det er de beskyldninger, som magasinet kommer med.

I fredags publicerede Forbes nemlig en artikel med overskriften 'Kylie Jenners net af løgne', hvor de redegør for begrundelsen for anklagerne.

I artiklen skriver magasinet, at milliardærstatussen til dels skyldes et salg på 51% af 'Kylie Cosmetics' til skønhedsselskabet 'Coty'.

Ifølge Forbes solgte Kylie Jenner 51% af virksomheden for 1,2 milliarder dollar. Forbes skriver også, at Kylie Jenners virksomhed er betydelig mindre, end hvad der har stået i medierne rundt omkring i verden.

På baggrund af dette mener Forbes derfor ikke, at Kylie Jenner kan regnes for at være dollar-milliardær. Magasinet skriver, at det er mere realistisk at den 22-årige Kylie Jenner har en personlig formue på 900 millioner dollar.

Der gik derfor ikke lang tid før, at den 22-årige stjerne slog tilbage på anklagerne fra det kendte finansmagasin.

Det gjorde hun fredag på Twitter, hvor hun skriver: 'Hvad er det, jeg vågner op til. Jeg troede, at I var et velrenomeret magasin. Alt, hvad jeg ser, er et utal af unøjagtige udsagn og ubeviste antagelser. Jeg har aldrig bedt om nogen titel eller prøvet at lyve mig dertil. Aldrig'.

Både i 2019 og 2020 blev Kylie Jenner udnævnt af Forbes, som verdens yngste selvskabt milliardær. Hun var kun 21 år, da hun fik titlen første gang, men nu er titlen altså taget fra hende.

Hendes mange penge kommer hovedsageligt fra smykkemærket 'Kylie Cosmetics', som sælger sminkeprodukter i hele verden.

Kylie Jenner lancerede første gang sminkemærket i 2015, og siden er det kun blevet større og større for hver dag.