Kun én gang har Rasmus Bjerg snedigt udnyttet, at han i virkeligheden hedder noget helt andet.

For det meste har det ægte, ukendte navn bare været irriterende for ham, fortæller den 43-årige skuespiller, der nu overvejer at få det skiftet.

»​Det er fuldstændig åndsvagt, for jeg har aldrig brugt det. Det har kun været til gene for mig, når jeg har været ved lægen eller på apoteket,« siger Rasmus Bjerg til B.T.

»Når de ser mit personnummer, og der står Frants, så kigger de på mig og siger: 'Nåh, det vidste jeg ikke, du hed'. Og så skal jeg forholde mig til det og forklare, at ja, det hedder jeg.«

For ja, i virkeligheden er Rasmus Bjerg døbt Frants Rasmus Rondé Henningsen Bjerg. Men han er aldrig blevet kaldt det. Ikke engang af sine forældre, når de var sure på ham, siger han.

»Det handlede om, at hvis min mor skulle have lov til, at jeg skulle hedde Rasmus, så ville min far også have lov til, at jeg hed Frants,« siger Rasmus Bjerg.

»Fordi han syntes, Franz Josef Strauß​ (tidligere tysk politiker, red.) var et rigtig flot navn. Så det var tåbeligheder, der kom til at afgøre det, og jeg skal have det slettet, for det er jo åndssvagt.«

Kun én gang har Rasmus Bjerg udnyttet, at han også kan kalde sig Frants Henningsen.

Rasmus Bjerg.
Rasmus Bjerg. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Det gjorde han i 1995, da Aud Wilken vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen 'Fra Mols til Skagen', hvilket nærmest udløste landesorg, fordi man da ikke kunne sende sådan en stille, indadvendt sang til Eurovision.

»Der var en kæmpe modstand og folkestemning uden lige, og det blev jeg så provokeret af, at jeg skrev et læserbrev, hvor jeg skældte folk ud for at have den her nedladende holdning, og om det ikke var dem selv, der skulle tage sig sammen,« siger Rasmus Bjerg.

Sin egen holdning turde han dog ikke stå helt på mål for, så læserbrevet blev signeret med et 'Frants Henningsen'.

»Hvis jeg engang laver 'en Britta Nielsen' og snyder, så vandet driver, så kunne jeg også lynhurtigt blive Frants Henningsen, og ikke en kæft ville vide, hvem jeg var. Så kunne jeg stikke af med 100 millioner af skatteborgernes kroner og slå mig ned på Cayman Islands,« drømmer Rasmus Bjerg.