»Jeg gik for langt.«

Sådan lød det, da komikeren og skuespillerinden Kathy Griffin i 2017 undskyldte, at hun havde delt et billede af sig selv med med et afskåret, blodigt hoved, som lignede Donald Trumps.

Undskyldningen var dengang ikke nok for Kathy Griffins arbejdsgiver, CNN, hvor hun 10 år i træk havde arbejdet som medvært på tv-stationen nytårsprogram. Hun fik derfor en fyreseddel.

Det tyder dog ikke på, fyresedlen dengang gjorde det store indtryk på Kathy Griffin. Det tyder heller ikke rigtigt på, at hun mente undskyldningen.

I hvert fald har den 60-årige komiker i forbindelse med præsidentvalget valgt at dele billedet igen. Det Page Six.

Billedet, som kan ses nederst i artiklen, har i skrivende stund fået knap 60.000 likes på Twitter samt utallige kommentarer, der deler vandene.

Flere skriver, at Kathy Griffin ikke skulle have undskyldt dengang i 2017, mens andre anklager hende for at opfordre til vold.

Kathy Griffin har ikke selv kommenteret sit eget billede, og hvorfor hun har valgt at dele det igen, men i 2019 satte hun ord på, hvor store konsekvenser billedet fik for hende – ud over fyringen fra CNN.

»Jeg var på en fy-fy-liste i to måneder. Jeg blev afhørt af myndighederne under ed. De overvejede meget seriøst at sigte mig for at konspirere om at dræbe præsidenten,« sagde hun.

Donald Trump har endnu ikke kommenteret Kathy Griffins repost af hans halshuggede hoved, men han skrev dengang i 2017 på Twitter, at det påvirkede hans familie.

'Mine børn, særligt min 11-årige dreng, Baron, har det svært med det,' skrev Trump og kaldte billedet og handlingen for 'sygt'.

Se Kathy Griffins opslag herunder: