For fem år siden boede boligstylisten Mette Helena i 16 mdr. på et krisecenter. I dag bruger hun sine erfaringer fra tiden på centret til at hjælpe voldsramte kvinder

»Hvem kan dog finde på at slå på sådan en smuk kvinde?«

Mette Helenas far spørger undrende sin datter, da han under et besøg på Danners Krisecenter i København i 2013 ser en sorthåret, slank kvinde stå i gangen.

Mette Helena Rasmussen forstår ikke sin fars undren - eller fordom om man vil. For selv de mest resursestærke kvinder kan havne i en situation, hvor de får brug for professionel hjælp, fastslår boligstylisten, der især er kendt for sin optræden i TV2-programmerne ’Loppe Deluxe’ eller Nybyggerne.

»Alle de kvinder, jeg har lært at kende på krisecentret, er smukke, intelligente kvinder. De kan være vildt svært at forstå, hvorfor de bor her,« siger hun.

I videoen herover kan du høre Mette Helena Rasmussen fortælle om sit yndlingsrum i boligen og sit bedste tip til at indrette det.

Fra 2013 og 16 mdr. frem boede den 36-årige kvinde og hendes to børn fra to forskellige forhold i Dannerhuset i København. Huset er et krisecenter for kvinder, der siden 1980 har hjulpet kvinder og deres børn med at komme videre med livet efter forliste forhold, der på den ene eller anden måde har været præget af psykisk eller fysisk vold - eller begge dele.

I dag er Mette Helena Rasmussen tilbage i huset med de velkendte, røde kvindetegn malet hen over ruderne ud mod en trafikeret boulevard. Ikke for at bo eller bearbejde sin sorg over et forhold, der ikke blev, som hun drømte om. Men for at indrette husets beboerrum, der skal bruges som et sted, hvor kvinderne og de frivillige kan hygge sig med hinanden i den daglige trummerum. Det skal også være dér, hvor kvinder udefra kan søge ’åben rådgivning’, hvis de overvejer at forlade deres mand eller kæreste.

Mette Helena Rasmussen boede sammen med sine to børn fra to forskellige forhold på krisecentret, som hun her ses fotograferet ude foran.
Mette Helena Rasmussen boede sammen med sine to børn fra to forskellige forhold på krisecentret, som hun her ses fotograferet ude foran. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere
Allerede tilbage i december måned sidste år spurgte Dannerhuset, om hun ville hjælpe med rummet, der indvies i denne uge.

»Jeg har været taknemmelig for den støtte, jeg fik, da jeg havde brug for hjælp. Derfor har jeg lyst til at give noget tilbage,« siger Mette Helena Rasmussen.

Fra diverse sponsorer har hun derfor skaffet pyntepuder i blå, gul og stribede farver, en lysegrå sofa, hvide reoler, og alskens kunst til at hænge på væggen i det nye rum. Nu går hun så her på vanlig vis og sammensætter tingene, så det ligner noget fra et nytrykt boligmagasin, som de fleste sjældent lykkes med at efterligne. Man fristes dog alligevel til at spørge, hvordan pyntepuder, kunst på væggene og en blød sofa kan hjælpe kvinder i krise?

»Kvinderne skal ofte gøre op med noget, de gerne ville have haft. De færreste har lyst til at forlade deres partner eller eget hjem. Men det kan hjælpe til at skabe egenkontrol og genvinde troen på sig selv at få skabt en ny base, hvor man skaber noget hjemlighed. Det gik op for mig, da jeg selv boede her, hvor vigtigt det er,« siger Mette Helena, der i sin pangfarvede blå højhals, mønstrede nederdel, sorte gamacher og højhælede sølvsandaler ikke ligner en kvinde, der har overladt meget til tilfældighederne.

»Jo mere, man får lov til at indtage et rum, desto mere føler man sig hjemme og kan være sig selv,« siger hun og smiler hjertevarmt, som man kender det fra tv, når hun anerkendende vurderer farvesammensætninger, loppefund eller nye måder at udnytte pladsen på.

Mette Helena Rasmussen er i gang med at indrette beboerrummet i Dannerhuset i København. Rummet skal bl.a. bruges af de frivillige og beboerne i det daglige, hvor de kan mødes og hygge sig sammen.
Mette Helena Rasmussen er i gang med at indrette beboerrummet i Dannerhuset i København. Rummet skal bl.a. bruges af de frivillige og beboerne i det daglige, hvor de kan mødes og hygge sig sammen. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Beboerne i Dannerhuset har deres eget lille værelse med køjeseng samt tilhørende tekøkken og toilet. Men de må ikke hænge noget på væggene. Det er ’som at tjekke ind på et hotel’, som boligstylisten formulerer det.

»Da jeg boede her, gjorde jeg mig mange tanker om, hvad hjemmet betød. 16 måneder er jo lang tid at føle sig uden hjem,« siger hun.

Hun hjalp allerede dengang kvinderne med indretning. Når de flyttede fra centret og skulle starte på ny i en ny bolig, tog hun med ud og satte lamper op, malede fodpaneler og hamrede søm i væggene.

»Jeg var jo udfordret på min indretningstrang. Så det hjalp, at jeg fik lov til at hjælpe dem, der flyttede herfra med at sætte deres eget præg på boligen, så de igen kunne føle sig trygge. Det hjælper med noget selvforkælelse, når man ikke kan rumme så meget, og der er kaos indeni. Når kvinderne bryder med parforholdet og volden, er de jo helt smadrede. De kan ikke overskue noget,« siger den 36-årige kvinde, der selv kæmpede med at holde humøret oppe i tiden efter indflytningen i Dannerhuset.

»Der var en stor sorg forbundet med ikke længere at bo i hus med have og være far, mor og børn. Det havde altid været en stor drøm for mig. Derfor var jeg meget ked af det og deprimeret det første halve år, vi boede på centret,« siger hun.

Som hun står der i sit tjekkede outfit, der fremhæver de kvindelige, kurvede former, og hun som det mest naturlige i verden får malerierne på væggen til at farvematche til perfektion, er det svært at forestille sig Mette Helena Rasmussen bo på et krisecenter. Hun stråler næsten om kap med solen udenfor, når hun skal forklare, at rummet fremover skal blive et samlingspunkt for kvinderne i huset. Skammen over at være en del af en de ca. 1800 kvinder, der hvert år fraflytter et krisecenter i Danmark, har hun for alvor skubbet fra sig.

»Det kan virke meningsløst og som et antiklimaks på ens personlige CV at have boet på et krisecenter. Men det er gået op for mig, at jeg ikke har noget at skamme mig over. Tværtimod. Jeg havde resurserne til at komme videre. Den sætning siger jeg ofte til mig selv,« siger Mette Helena Rasmussen, der dog også selv havde fordomme om kvinder på krisecenter, før hun flyttede ind.

»Jeg var meget ked af at have bragt min børn i den her situation, og om det var godt at udsætte dem for et krisecenter. Jeg forestillede mig grædende kvinder på rad og række ned ad gangene, ligesom på film. Jeg havde nok ikke tænkt, at det kunne være et hus med børn og glæde,« siger boligstylisten.

Mette Helena i gang med at indrette det nye beboerrum. Hun elsker kunst, og derfor bliver der hængt mange billeder på væggene.
Mette Helena i gang med at indrette det nye beboerrum. Hun elsker kunst, og derfor bliver der hængt mange billeder på væggene. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Da hun i 2013 flyttede ind, havde hun sin 1-årige søn og seks-årige datter med sig. Det var vigtigt for hende, at børnene kunne fortsætte deres skolegang samt have en stabil hverdag, hvor de ikke skulle ’rykke rundt fra sofa til sofa’. Derfor kunne hun ikke ’bare lige’ flytte ind hos en veninde eller hjem til sin mor i Jylland.

»Jeg var heldig, at der var et værelse ledig, da jeg havde brug for hjælp. Seks ud af 10 bliver afvist, fordi der ikke er pladser nok. Det er grotesk. Især fordi kvinden ofte er aller mest i fare, når hun forlader manden, og han mister magten. Så kan volden intensiveres,« siger Mette Helena Rasmussen, der derfor for nylig har opfordret sine knap 31.000 følgere på det sociale medie Instagram til at skrive under på, at der skal oprettes flere pladser på landets krisecentre.

Tiden på krisecentret var en tid med meget ventetid, hvor hun skulle afvente bodeling af det fælles hjem.

»Jeg gik på arbejde og havde et forholdsvist normalt liv inden for de rammer, der nu var. Men det var også svært, fordi det hele føltes udsigtsløs, og jeg ikke vidste, hvor længe vi skulle blive boende. Min datter var frustreret over at være væk fra sit værelse og sine venner,« siger hun.

Mette Helena Rasmussen tager en pause fra boligindretningen, og vi går en tur ud i Dannerhusets såkaldte terapihave, hvor kvinder og børn kan bruge naturen som et frirum. Planter og træer er skudt op, siden dengang Mette Helena og hendes to børn boede her. Et trælegehus og træhest i hjørnet af haven vidner om børns tilstedeværelse. Det samme gør en sort tilbygning af træ, der fungerer som skolehus for de børn, der ikke har mulighed for at fortsætte deres skolegang, mens de bor på krisecentret.

»Det kan godt være helende at se noget gro, man har gået og vandet,« siger Mette Helena Rasmussen, mens vi ser os omkring i haven. Her kan man let forsvinde for sig selv blandt grønne buske, der for nylig er sprunget ud.

Mette Helena viser rundt i sansehaven i Dannerhuset i København.
Mette Helena viser rundt i sansehaven i Dannerhuset i København. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Hun klemmer øjnene sammen for at skærme for solen. Det er dog ikke kun her i haven, at lyset finder hendes vej. Også udenfor Danner Husets mure har solen i bogstaveligste forstand skinnet på boligstylisten. Siden hun i 2009 var medvært på programmet ’Velkommen hjem’ på TV3, har den ene tv-succes afløst den anden. Hun er på kort tid blevet et kendt ansigt i offentligheden.

»Det var et fantastisk program at medvirke i. Det var fedt at hjælpe andre med deres bolig og se dem blive så glade,« siger Mette Helena Rasmussen om programmet, der kort fortalt gik ud på, at familie, naboer og venner overraskede en person, der fortjente en makeover af sin bolig. Det med at give en hjælpende hånd, er noget, hun efterfølgende har taget til sig.

»Man skal huske at tilbyde sin hjælp lidt tiere. Især til udsatte kvinder. Når kvinderne oplever vold, rykker deres grænser sig, og det bliver normalt at leve i for kvinden. Derfor skal man huske at sige til hende, at det ikke er normalt, hvad hun bliver eller har været udsat for,« siger Mette Helena, der med sin åbenhed om at bo at have boet på krisecenter inspirerer andre til at komme videre.

»Jeg får sommetider henvendelser fra folk, der er flyttet på krisecenter, der fortæller mig, at det har hjulpet dem at se, at jeg er et helt andet sted i dag,« siger hun.

I dag drømmer Mette Helena Rasmussen ikke længere om at være far, mor og børn i et stort hus med have. Hun vil gerne have en kæreste, men at bo sammen med en mand igen – det ønsker hun ikke.

»Jeg drømmer ikke om at genskabe en kernefamilie. For mig handler det om at være min egen hjemmelavede familie og have det hyggeligt med mine børn,« siger den 36-årige mor.

Hun rejser ofte alene til Asien med børnene, f.eks. Thailand, og om lidt går turen til Indonesien.

»Der er nok mange, der tænker, at det er vildt at rejse alene med to børn. Men vi møder så mange andre familier, når vi er ude at rejse, og mine børn er så udadvendte. Det er på de ture, jeg synes, vi har det aller mest hyggeligt,« siger hun.

For ca. et år siden brød hun med en kæreste, en ældre mand fra Kolding, gennem to år. Det forhold var hun glad for, ’men de skulle bare ikke være kærester længere’. Siden da har hun været aktiv på dating-app’en Tinder. På Instagram kan hendes følgere få indblik i, hvad hun som ’mor på Tinder’ gør sig af erfaringer med mænd og dates.

»Jeg prøver at bryde med fordomme og italesætter tabuer, hvad enten det handler om svigtende bækkenbund, strækmærker, parforhold, morrollen eller dates. Jeg er opvokset i et Tvind kollektiv med en lidt flippet familie. Hvor jeg kommer fra, er det ikke svært at være åben,« siger Mette Helena Rasmussen, der stadig ’elsker mænd’ og ’ikke vil være foruden’.

»Det er ikke fordi, jeg mangler noget. Jeg har et rigt liv med venner, familie og kollegaer. Men jeg vil gerne have en kæreste og elskes af en mand, der vil det samme som jeg, hvor vi får det bedste frem i hinanden,« siger Mette Helena Rasmussen.

Om et par dage skal hun så være med til at åbne dørene i beboerrummet for de frivillige og beboerne i Dannerhuset i København. Et rum, der nu emmer af med hjemlig hygge med pyntepuder og kunst på væggene. Præcis som hun selv kunne have ønsket sig engang.