Da Kim Kardashian i maj dukkede op på den røde løber til den prestigefyldte Met Galla, skabte hendes kjole noget af et postyr.

På de sociale medier havde folk travlt med at kommentere den meget tætsiddende kjole, der nærmest så våd ud. Og nu viser det sig, at også hendes ægtemand, Kanye West, havde stærke holdninger om beklædningsdelen.

Det får man ifølge News.au at se i det seneste afsnit af 'Keeping up with the Kardashians', der handler om netop Kardashian-familiens liv på godt og ondt.

I afsnittet ser man den 38-årige realitystjerne, der er ved at prøve sin meget stramme kjole på. Ved siden af hende står husbonden, der er alt andet end imponeret.

Her parret på den røde løber til dette års Met Galla.
Her parret på den røde løber til dette års Met Galla. Foto: ANDREW KELLY
Vis mere

Han forstår ikke, hvorfor hans kone skal klæde sig så sexet:

»Det var ikke gået op for mig, at det berører både min sjæl og ånd,« siger han blandt andet.

Hvem er det, konen forsøger at være så lækker for, vil han vide, da Kim Kardashian beder ham stoppe med at være så negativ.

»Jeg får virkelig slem angst nu. Hvad snakker du om? Jeg har ikke brug for mere negativ energi, og så siger du, at du ikke bryder dig om at se mig i en stram kjole,« lyder det fra en frustreret Kim Kardashian.

Her er den omdiskuterede kjole under Met-gallaen. Kanye ser ikke just imponeret ud i baggrunden.
Her er den omdiskuterede kjole under Met-gallaen. Kanye ser ikke just imponeret ud i baggrunden. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Men det får ikke skænderiet til at stoppe. Kanye West mener nemlig, at hustruens påklædning har indflydelse på hans image.

»Du er min kone, og det rammer mig, når billeder af dig er for sexede,« siger han. Men det argument godtager hustruen ikke, selvom hun anerkender, at han med sin konvertering til kristendommen og nystartede søndagsgudstjenester har ændret sig.

»Det var dig, der byggede mig op til at være denne sexede person med selvtillid. Bare fordi du er på en rejse og transformation, betyder det ikke, at jeg er det samme sted. Det er latterligt.«

Skænderiet til trods tog Kim Kardashian af sted i kjolen, som fik flere til at undre sig over, hvorfor hendes talje var så absurd smal. Hun har siden forklaret, at det skyldtes et korset – og at den omdiskuterede kjole i øvrigt kan være ekstremt ubehagelig at have på.