Mandag mødtes de to skuespillere, Kevin Spacey og Anthony Rapp, i en retssal på Manhattan i New York.

Anthony Rapp har anklaget den Oscar-vindende Spacey for at have lagt an på ham, da Rapp var kun 14 år gammel.

En handling, han mener, bør koste Kevin Spacey 40 millioner dollar – eller 303 millioner danske kroner.

Jurymedlemmerne har tidligere i den nu tre uger lange retssag hørt Anthony Rapp forklare sig. Mandag skulle de for første gang høre den i dag 63 årige Spaceys udlægning af begivenhederne en specifik aften for 36 år siden.

Kevin Spacey mødte torsdag 6. oktober op i retten i New York til det civile søgsmål, hvor Anthony Rapp anklager ham for at have begået overgreb på ham, da han var en bare 14 år gammel dreng.
Kevin Spacey mødte torsdag 6. oktober op i retten i New York til det civile søgsmål, hvor Anthony Rapp anklager ham for at have begået overgreb på ham, da han var en bare 14 år gammel dreng. Foto: Peter Foley
Vis mere

Anthony Rapp har fortalt, hvordan han som 14-årig var inviteret hjem til den dengang 26-årige Kevin Spacey.

Ifølge Rapp løftede Spacey ham op, ‘som en brudgom bærer en brud’ og lagde ham på en seng, hvorefter han lagde sig ovenpå ham. Ifølge anklageskriftet fulgte der derefter to minutter »uden kys, uden afklædning, uden rækken under tøjet og uden seksualiserede udtalelser eller insinuationer.«

Alligevel skulle Kevin Spacey have begået vold mod og forsætligt forgrebet sig følelsesmæssigt på Anthony Rapp, som anklagen lyder.

For sin part afviste Kevin Spacey mandag alle anklager og sagde, at han aldrig har lagt an på Anthony Rapp.

Anthony Rapp (bagerst) ankommer til det civile søgsmål, han har anlagt mod Kevin Spacey i retten i New York torsdag 6. oktober, hvor han anklager den Oscar-vindende skuespiller for at have begået overgreb på ham, da han var en bare 14 år gammel dreng.
Anthony Rapp (bagerst) ankommer til det civile søgsmål, han har anlagt mod Kevin Spacey i retten i New York torsdag 6. oktober, hvor han anklager den Oscar-vindende skuespiller for at have begået overgreb på ham, da han var en bare 14 år gammel dreng. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Første gang Anthony Rapp fortalte om hændelsen var til mediet Buzzfeed i 2017. Først da anklagerne mod Kevin Spacey kom frem, trådte den dengang 58-årige Spacey åbent frem og fortalte, at han er homoseksuel.

At han har været så hemmelighedsfuld om sin seksualitet, var det første som han i retssalen blev bedt om at forklare.

»Jeg kommer fra en meget kompliceret familiedynamik,« svarede skuespilleren med henvisning til sin far, der var erklæret nynazist.

I retssalen forklarede Kevin Spacey, hvordan han, da han ville lave teater, måtte udholde faderens råben op om, at han ‘formentligt var bøsse'.

»Alt hvad der skete i det hus, var noget jeg måtte holde for mig selv. Vi talte aldrig nogensinde om det. Jeg har aldrig nogensinde talt om de her ting offentligt,« sagde han ifølge The Hollywood Reporter.

Efter denne retssag venter endnu en på skuespilleren. Han er nemlig også anklaget for seksuelle overgreb på tre mænd for mere end ti år siden. Den sag er sat til at begynde i juni 2023.