Cara Delevingne, Kristen Stewart, Sam Smith, Elliot Page, Carl Nassib.
Ovenstående er blot nogle blandt mange, der har det tilfælles, at de er kendte – og at de offentlig er sprunget ud.
Den ene er panseksuel, den anden queer, den tredje nonbinær, den fjerde transkønnet og den femte homoseksuel. Og alle er de ærlige om det.
Dermed efterlever de altså LGBT+-pioneren Harvey Milks råd: »Gay brothers and sisters, you must come out.«
Ordene, som blev udtalt under Gay Freedom Day i San Francisco i 1978, citerer Susanne Branner Jeppesen, sekretariatschef i LGBT+, når hun understreger vigtigheden af, at kendisser offentlig står frem.
»Der skal ikke være nogen tvang, men det betyder noget med identifikation. At man kan se sig selv i andre folk – både kendte og ukendte. Kendte får jo som regel bred eksponering, og derfor kan man som LGBT+-person se, at der er et væld af personer at spejle sig i.«
Ph.d. og lektor ved center for køn, seksualitet og forskellighed ved Københavns Universitet Michael Nebeling Pedersen bakker op.
»Spejling er alfa og omega, når man vokser op og finder sig selv. Ingen er født med færdiggjort identitet, seksualitet og selvopfattelse. Det er noget, der bliver dannet i mødet med andre mennesker.«
»I mange år har vi kun haft ciskønnede heteroseksuelle at spejle os i i Hollywood. Ikke kun skuespillerne, men også rollerne og historierne fra stedet, hvor 'drømme fremstilles', har set sådan ud – har vist os, hvordan man skal elske og være.«
Det er altså langtfra uden betydning, når Elliot Page på sociale medier står frem som transkønnet og skriver:
'Jeg føler mig heldig over at kunne skrive dette. Over at være her. At jeg er nået til dette sted i mit liv.'
'Jeg elsker, at jeg er trans. Jeg elsker, at jeg er queer. Jo mere jeg holder mig selv tæt og totalt omfavner, hvem jeg er, jo mere drømmer jeg, jo mere vokser mit hjerte, og jo mere trives jeg. Til alle transpersoner, der må leve med chikane, selvhad, misbrug og frygten for vold hver dag: Jeg ser jer, jeg elsker jer, og jeg vil gøre alt for at gøre verden bedre.'
Eller når Carl Nassib, der til daglig spiller amerikansk fodbold for Las Vegas Raiders, springer offentlig ud som homoseksuel.
I øvrigt som den første aktive NFL-spiller.
»Selvom jeg selv er en meget privat person, mener jeg, det er vigtigt med synlighed og mangfoldighed.«
»Jeg håber, det en dag ikke er nødvendigt med videoer som denne. Men indtil da vil jeg gøre mit for at bane vejen for andre.«
Eller når Sam Smith først står frem som nonbinær – og cirka et halvt år senere på sociale medier annoncerer:
'I dag er en god dag, så her kommer det: Jeg har besluttet at ændre mine pronominer til de/dem.'
'Efter at have været i krig med mit køn hele livet har jeg besluttet mig for at acceptere mig selv for den, jeg er, både indvendigt og udvendigt.'
Det krævede overvældende meget mod at skrive, har Sam Smith siden fortalt. Understreget, at det var umuligt at forberede sig på den latterliggørelse og mobning, det medførte.
Men Sam Smith gjorde det og er nu den rollemodel, der ikke var der, da de selv voksede op:
»Hvis man altid er blevet mobbet for at være en forkert slags dreng, og man så finder ud af, at Sam Smith gør det på en anden måde, viser det, at man godt kan være fri af de normative kategorier.«
»Samtidig bliver det mere okay med mangfoldighed,« siger Michael Nebeling Petersen.
Sidste år undersøgte organisationen The Trevor Project, hvordan det står til med unge LGBT+-personers mentale helbred. Her svarede 80 procent af de adspurgte, at berømtheder, som står frem som LGBT+-personer, påvirker deres egen opfattelse af at være LGBT+-person positivt.
Ligeledes viser en undersøgelse, som Variety lavede i forbindelse med den amerikanske lovliggørelse af homoseksuelle ægteskaber i 2015, at offentlige LGBT+-personer er vigtige for den generelle befolknings opfattelse af netop LGBT+-personer.
Her svarede 78 procent af de adspurgte, at offentlige LGBT+-personer har indflydelse på deres holdning.
»Måske lige så vigtigt er det, at den brede befolkning kan se, at der er LGBT+-personer alle vegne.«
»Det er vigtigt, fordi det er med til at almindeliggøre det,« konstaterer Susanne Branner Jeppesen.
