Lyt til artiklen

Nicolaj Kopernikus og Sara Maria Franch-Mærkedahl danner par.

Det bekræfter både den 54-årige skuespiller og den 41-årige vejrvært over for B.T.

»Ja, vi er kærester,« lyder det fra Nicolaj Kopernikus til B.T.

Det private par har dog ikke ønsket at kommentere deres forhold yderligere.

Foto: Privat
Vis mere

Men nu er det altså officielt, at Danmark har fået et nyt kendispar.

Nicolaj Kopernikus har senest været aktuel med sin debut som instruktør med kortfilmen 'Stenofonen', som han var med i opløbet til at blive Oscar-nomineret for.

De fleste vil dog nok kende ham gennem hans karriere som skuespiller, hvor han blandt andet har haft en af hovedrollerne i 'Klassefesten'-filmserien.

Sara Maria Franch-Mærkedahl er kendt som vejrvært på TV 2.

Desuden vil flere sikkert huske hende for, da hun sammen med danseren Silas Holst vandt 'Vild med dans' i 2014.

Det nye kærestepar har begge børn fra tidligere forhold.

Sara Maria Franch-Mærkedahl har døtrene Kastanje og Vega Marie med eksmanden Bo, mens Nicolaj Kopernikus har børnene Mollie, Roberta og Louis fra ægteskabet med koreografen Birgitte Næss-Schmidt.