Den kontroversielle komiker Kathy Griffin er ikke en populær kvinde i Hollywood.

TMZ-grundlægger Harvey Levin, tv-vært Andy Cohen og talkshow-vært Ellen Degeneres er blot nogle af de amerikanske kendisser, hun har gjort sig uheldigt bemærket hos gennem årene.

Faktisk har fejden med sidstnævnte stået på i adskillige år.

På trods af det fortæller hun ifølge Huffington Post nu, at hun faktisk ikke har noget imod Ellen DeGeneres, selvom hun tidligere har kaldt den populære talkshow-vært ‘en fucking krikke uden talent’.

»Jeg er tydeligvis ikke hendes kop te, men jeg synes, hun er god. Jeg er ikke en komikersnob,« fortalte hun under et interview med Good Day New York.

Hun tilføjede, at hendes egen vulgære humor er meget anderledes fra den, Ellen Degeneres er blevet populær på.

Men hun har alligevel respekt for den korthårede talkshow-vært.

»Jeg er bare glad, når en kvinde - især en kvinde over 50 - klarer sig godt i branchen,« fortalte hun.

Ellen DeGeneres har vundet adskillige priser for sit virke.
Ellen DeGeneres har vundet adskillige priser for sit virke. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Fejden mellem de to kvinder har udviklet sig siden 2014, hvor komiker Joan Rivers døde.

I den forbindelse bad Kathy Griffin komikerkollegaen Ellen Degeneres om at deltage i en hyldest til den satiriske Joan Rivers.

Men det ville Ellen DeGeneres ikke, for hun brød sig ikke om afdødes tilgang til komikken. Det gjorde Kathy Griffin frustreret, og hun ytrede i den forbindelse nogle meget lidt flatterende ord.

Siden har en selvbiografi af Kathy Griffin blandt andet være med at smide brænde på det bål.

Kathy Griffin har for vane at provokere.
Kathy Griffin har for vane at provokere. Foto: MARK RALSTON
Vis mere

Kathy Griffin selv er da også godt klar over, at hun ofte overtræder folks grænser. Det er netop, hvad hendes seneste bog, 'Kathy Griffin: A Hell of a Story', handler om.

Det var under promoveringen af netop denne bog, hun besøgte Good Day New Yorks studie. Her fortalte hun også om det billede, der i 2017 sendte hende ud i kulden og under det amerikanske justitsministeriums lup. På billedet havde hun et falskt, men blodigt og afskåret hoved i hånden. En replika af Donald Trumps hoved.

På trods af fadæserne lader det dog ikke til, at hun har planer om at ændre sig.

»(...) En del hvide mænd hader mig og har gjort det i årevis, fordi jeg hele min karriere har været en kvinde med nosser, og jeg har aldrig lært af lektien,« lød det under showet.