Kate Beckinsale har kun haft fem kærester i sit 45 år lange liv.
Den femte i rækken er den nuværende kæreste, nemlig 20 år yngre komiker Pete Davidson, som er kendt fra tv-programmet Saturday Night Live.
Og det var netop i Saturday Night Live, at Pete Davidson offentligt stod frem med sit forhold til skuespillerinden i sidste uge.
I den forbindelse sendte han en skarp bemærkning i retning af de medier, som har vist parret ekstra meget opmærksomhed, fordi Kate Beckinsale er meget ældre end ham.

»Folk er åbenbart sindssygt fascineret af aldersforskellen imellem os, men det rør os ikke. Men så igen, jeg er ny i det her ... Så hvis I har spørgsmål om et forhold med en stor aldersforskel, så spørg bare Leonardo DiCaprio, Jason Statham, Michael Douglas, Richard Gere...,” siger Davidson og referer til, at listen af mænd, der dater yngre kvinder, er lang.
Kate Beckinsale har i modsætning til Davidson endnu ikke for alvor åbnet op om forholdet.
Hun har dog sagt et par ord, da hun blev ønsket tillykke med sit nye forhold og fik at vide, at hun så meget lykkelig ud. Det skriver mediet Whimn.
»Jeg har haft fem kærester (i alt, red.) igennem mit liv, så jeg er nok ikke den store ekspert,« siger hun som den eneste kommentar.
Udefra ser parret dog glade ud. De sad på forreste række ved en ishockey-kamp i New York. Her gav de hinanden flere hede kys, som blev fanget på kamera..
Rygterne om forholdet opstod efter en Golden Globe-efterfest, hvor de to skulle have flirtet og drukket champagne sammen.
Beckinsales sidste to kærester før Davidson har været betragteligt yngre end hende. Hun har datet 30-årige britiske komiker Jack Whitehall og 21-årige amerikanske Matt Rife, som også er komiker.
Pete Davidson har tidligere været forlovet med sangstjernen Ariana Grande.


