Han kiggede ud over det bølgende og festglade menneskehav. Som altid var stemningen høj, festen på kogepunktet. Som altid var hans smil på plads. Men blikket var vagtsomt. Bag den smilende facade lurede frygten.
»Det værste var jo ikke at vide, hvem det var. Så tror du, at alle er fjender. Så står du og tænker: 'Er det dig, dig eller dig?' Det var en hård tid,« siger Johnny Hansen. Med en sjælden alvorsrynke i panden.
Kandis-Johnny er han kendt som. Forsanger i dansktoporkestret Kandis, som netop nu er i centrum for den anmelderroste dokumentar 'Kandis for livet' om Danmarks nok mest populære danseband.
Et hårdtarbejdende band, som er på landevejen 200 dage om året. Som har solgt 1,8 millioner plader. Og som – ikke mindst – har Danmarks nok mest dedikerede og hardcore fanbase.
»Det er publikum, der er vores arbejdsgivere. Uden dem ingen fester, ingen job. Så vi har hele tiden været i øjenhøjde med dem,« forklarer Johnny Hansen, som er stolt af det helt særlige forhold, de har til deres fans.
Men – som indikeret i indledningen – måske også for særligt?
I hvert fald ude på kærlighedens landeveje.
Centralt i dokumentaren er Kandis-Johnnys sorg. Den tragedie, der ramte ham, da hans kone Helle i december 2008 valgte at tage sit eget liv.
De var kun 15 og 16 år gamle, da de mødtes. Det var hende, der stod last og brast ved hans side, da han 1989 kastede sig ud i et usikkert liv som professionel musiker, hende, der klarede skærene på hjemmefronten, når Kandis kørte landevejene tynde.
Sorgen var stor, da hun døde. En flig af den sidder stadig i ham, kaster en skygge ind over hans øjne, som han sidder der ved spisebordet i Hurup med en kop kaffe mellem hænderne.
»I forhold til mine piger er der nogle mørke tider indimellem. Sådan er det. Man har det jo med sig hele tiden. En gang imellem er den som en film, der passerer hen over øjnene, og så er den væk igen. Det må man bare acceptere,« siger Johnny Hansen, som husker, hvordan det var musikken, der hjalp ham med at finde fodfæstet igen oven på tragedien.
»Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle ud og spille musik. Det var min vej videre i det her,« fortæller han om blot en måned efter tragedien at stå på scenen igen.
»Men lige efter Helles død sagde jeg også til mine piger, at jeg var nødt til at finde mig en ny kone igen. For jeg ville ikke sidde her i stuen og visne hen. Jeg ville have en at dele de gode oplevelser med. Det sagde de god for.«
Og dermed nærmer vi os frygten bag facaden i indledningen.
Gitte har hentet parrets niårige søn, Nicklas, i skolen. Hun slår sig ned ved spisebordet, mens hendes mand fortæller om at vende tilbage på scenen. Det var dér, de to mødtes. Ved en Kandis-koncert i sommeren 2009. Et halvt år efter Helles død.
»Min første,« smiler hun. For fan var hun ikke. Men det blev hun.
Med fælles hjælp og masser af interne jokes fortæller de om, hvordan de blev venner på Facebook, begyndte at skrive sammen, mødes til andre koncerter. Og i sensommeren 2009 inviterede Johnny Hansen hende til Hurup.
»Jeg kan huske, at det var mega grænseoverskridende at invitere en fremmed dame her hjem,« siger han om at åbne døren til det hjem, han i så mange år havde delt med Helle og deres to døtre.
»Derfor var det også vigtigt for mig, at pigerne var okay med det. For jeg var jo godt klar over, at det var en forfærdelig situation. Jeg kunne godt huske avisernes spisesedler,« tilføjer Gitte. Som havde fået grønt lys fra Johnny Hansens to døtre, inden hun kørte til Hurup.
Det var en af de få dage, hvor den bidske vestenvind holdt sig i ro. De sad på terrassen, snakkede til den lyse morgen. Fandt ud af, at den snak ikke måtte stoppe. At de skulle være kærester.
Så bredte en hæsblæsende mediestorm sig.
»Der var rigtig mange, der havde en mening om, hvornår man kunne tillade sig at gå ind i et nyt forhold. Men det kan man jo ikke sætte tid på,« siger Johnny Hansen om at befinde sig i centrum af stormen.
Men forelskede var de. Og 14 måneder efter den store tragedie flyttede Gitte ind i villaen i Hurup.
»Der troede jeg, at det værste havde lagt sig. Men det fandt jeg så ud af, at det havde det sgu ikke,« konstaterer hun tørt.
For hvor fansene havde accepteret Helle som en del af Kandis-pakken, var det ikke alle, der var klar til at lukke Gitte ind i varmen.
»De sendte menneskelig afføring med posten,« fortæller hun.
»Sammen med udklip, hvor de havde tegnet en løkke om halsen på Gitte. Vi var mordere. Ja, der var ikke dét, vi ikke var,« siger Johnny Hansen om de mange breve, der landede i deres postkasse. Som de ikke var i tvivl om, var sendt fra en eller flere Kandis-fans.
Det var derfor, Johnny Hansen stod på scenen med sit vanlige smil på læben, mens frygten lurede under facaden. Mens hans blik panisk scannede menneskehavet, tænkte: 'Er det dig, dig, eller dig?'
»Det stak fuldstændig af. Vi var nødt til at få politiet til at lukke det ned,« fortæller han om chikanen fra adskillige fans, heriblandt den stalker, som stod bag brevet med afføringen og endte med at få polititilhold.
»Havde jeg vidst, hvad jeg gik ind til, tror jeg aldrig, at jeg havde gjort det. Det var virkelig en udfordring. Mere end vi kunne have gættet os til,« siger Gitte med løftede øjenbryn.
Et kærligt klem udveksles hen over bordet.
»Fordi jeg havde arbejdet 17 år i psykiatrien, vidste jeg heldigvis godt, at det ikke var mig som person. Så hvis jeg ikke havde haft den viden, havde jeg ikke været her i dag. For det var satanedeme hårdt. Jeg var ved at løbe skrigende væk mange gange,« lægger hun ikke skjul på.
»Ja, der var lige nogle år, hvor der var gang i butikken. For mange hardcore fans har svært ved at acceptere, når tingene ændres. Og for dem var billedet jo Helle og jeg. Og så er det pludselig en anden,« erkender Johnny Hansen.
»Og nogle havde måske også ønsket, at det var dem, der fik dig. For der er jo mange, der gerne vil have dig,« tilføjer Gitte.
Johnny Hansen griner lidt flovt. Ved godt, at hans kone har ret. At nogle fans – selv i dag – stadig gerne vil være fruen i huset og på de sociale medier omtaler hende som 'møg-kællingen'.
Men de klarede den. Turen ud på kærlighedens veje. Og er blevet på den i 11 år.
»Vi blev enige om, at hvis det her skulle ødelægges, så skulle det være, fordi vi ikke passede sammen. Ikke fordi der var nogen, der skulle komme på tværs af det.«
Dokumentaren 'Kandis for livet' kan ses på DRTV.