Nu er det officielt.

Prins Joachim har haft sin første skoledag i det franske, kan man se på et opslag lagt ud på Facebook.

På en stor skærm er det muligt at se prinsen, som sidder sammen med de andre af de 30 udvalgte militærfolk.

Prins Joachim er sammen med sin familie flyttet til den franske hovedstad for at han kan passe sin uddannelse på Centre des Hautes Études Militaires (CHEM).

Her skal han tage en uddannelse, som kaldes 'Frankrigs højst rangerede militære lederuddannelse'.

Det er den franske forsvarschef, som har delt billedet.

Indtil videre er det planen, at prins Joachim skal bruge et år på uddannelsen.

Eksperter mener dog, at det kunne være en idé for prinsen at skabe sig en tilværelse ude i verden.

Her har han muligheden for at få en frisk ny start.

Huset, som han og prinsesse Marie havde i Klampenborg, er blevet lånt ud til veninde, baronesse Caroline Fleming.

Nu vil tiden vise, om parret skal flytte ind i de danske rammer, når prinsens uddannelse i Frankrig er ovre.

Han kan med den nye uddannelse bestride en masse forskellige poster, har eksperter tidligere udtalt til B.T.